Ros fra S til Timm Vladimir

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Socialdemokraterne priser skuespilleren Timm Vladimir for at have vendt udviklingsministerens omstridte kendisprojekt, Dilemma.dk, ryggen, skriver gratisavisen MetroXpress fredag.

Dilemma er et oplysningstiltag, hvor kendte personer skal udvælge u-landsprojekter for mange millioner skattekroner, fordi de er kendte.

– Det er meget positivt, at Timm Vladimir har gennemskuet regeringens skjulte valgkampagne i bl.a. dette overfladiske projekt. Vi har talrige gange forsøgt at få ministeren til at droppe det, siger Socialdemokraternes forbrugerordfører, Mette Gjerskov, der har været aktiv i en række u-landssammenhænge.

Gjerskov har nu valgt at opfordre de kendte personer, der endnu deltager i projekt-konkurrencen, til at “tage en snak med Timm Vladimir om sagen”.

Mette Gjerskov har tidligere kritiseret, at regeringen tager penge fra de folkelige organisationers oplysningsvirksomhed.

– Ministeren mener åbenbart, at den folkelige forankring klares meget bedre af ministeren selv, et konsulentfirma og kendte danskere, som hun udtrykte det.

Læs også telegrammerne “Kendissernes u-landsbistand: Folkelig eller bare poppet?”, dato 23.02.07 og “Nok en kendt ud af kendisprojekt – går i protest mod VK-regeringen og Ulla Tørnæs u-landspolitik”, dato 22.02.07, begge under Dansk bistand.