Af: Tim Houman, RUC Kommunikation & Presse
Træer er gode for miljøet, ørkenområder er for tørre, og oversvømmelser er dårlige.
Det er tre eksempler på forenklende fortællinger om miljø- og klimaproblemer, som måske ikke er decideret forkerte, men de kan blive så toneangivende, at de kommer til at skygge for andre fortællinger, som også fortjener vores opmærksomhed.
Det er et tema, som er gået igen i flere af lektor Mette Fog Olwigs forskningsprojekter, hvad enten de har handlet om forhold i Ghana i Vestafrika, Tanzania i Østafrika eller Vietnam i Sydøstasien.
Et eksempel er synet på træer. Det er en udbredt praksis at forsøge at løse visse klimaproblemer ved at plante træer. Men træer er langt fra et ubetinget gode for miljø og klima.
»Der er mange forskellige træsorter med forskellige egenskaber, men der er en fremtrædende fortælling om, at hvis bare man planter træer, så har man gjort noget godt. Og så kan man i øvrigt slippe af sted med næsten hvad som helst,« fortæller Mette Fog Olwig.
Det har hun set i Tanzania, hvor man har etableret plantager bl.a. med en begrundelse om, at det gavner miljøet.
Men på visse plantager har man f.eks. plantet eukalyptustræer, som er meget brandfarlige, kan udpine jorden og medføre vandmangel, da de suger store mængder vand.
Til gengæld vokser eukalyptustræer hurtigt og producerer masser af træ. Træerne er derfor mere økonomisk rentable for investorerne, end de er miljøvenlige.
Desuden er der en række initiativer – blandt andet i FN-regi – hvor der bliver udbetalt penge for hvert træ, der bliver plantet, fordi træer binder karbon og derfor kan være med til at modvirke udledningen af CO2. Men det er kompliceret og kræver enorme ressourcer at bedømme initiativernes egentlige effekt på CO2-budgettet.
Sådanne træplantningsprojekter kan medføre, at lokalbefolkningen afskæres fra at bruge skoven, som ellers kan være livsnødvendig for dem. I andre tilfælde har man plantet træer i områder, hvor der ikke tidligere var træer, hvilket betyder, at lokalbefolkningen ikke kan bruge jorden til andre formål.
»På den måde betaler lokalbefolkningen for de riges overforbrug, alt imens initiativerne sælges som noget godt for miljøet,« forklarer Mette Fog Olwig.
Fortællinger kan tjene et formål
Fortællingerne om klimaproblemer balancerer ofte mellem at være for komplicerede og for forenklede. Hvis fortællingerne bliver for komplicerede, kan det føre til handlingslammelse, men ofte ender man i den anden ende af spektret.
»Miljø- og klimaproblemer beskrives ofte på en forenklet måde, der ignorerer mere komplekse sammenhænge. Det kan være et stort dilemma for forskere, for de ved godt, at problemerne er mere komplicerede, men ofte har eksempelvis politikere brug for nogle enkle pejlemærker for at kunne handle, og det betyder, at andre forklaringsmodeller bliver overskygget,« fortæller Mette Fog Olwig.
Indimellem ligger der en dagsorden bag at fastholde en forenklet fortælling.
»Det er ikke nødvendigvis selve de forenklende fortællinger, der er problemet, men de kan blive så dominerende, at det kan være svært at forholde sig kritisk til dem. Man glemmer, at de er forenklinger. Men der kan også være visse grupper, som har en interesse i at fastholde en bestemt fortælling, fordi den tjener et formål. Det kan eksempelvis dreje sig om en regering, som kan holde fast i en nem og billig løsningsmodel, det kan være en ngo, som foretrækker et mål, der kan opnås relativt let, eller det kan være virksomheder med økonomiske interesser,« siger hun.
Oversvømmelser på godt og ondt
Mette Fog Olwig har lavet et andet projekt i Nordghana, hvor træer også bliver fremhævet som en løsning på miljøproblemer.
Her er fortællingen, at flere træer fremmer regnmængden og dermed modvirker den ørkendannelse, der efter sigende skulle være forårsaget af, at lokalbefolkningen har fældet for mange træer og generelt misbrugt naturen.
»Denne fortælling er så dominerende, at selvom der videnskabeligt er blevet sat spørgsmålstegn ved den, og selvom området også oplever problemer med oversvømmelser, hører man igen og igen fra både myndigheder, lokalbefolkning og ngo’er, at løsningen på miljøproblemerne i området er at plante flere træer. Det er en let løsning, fordi den lægger ansvaret over på lokalbefolkningen,« fortæller forskeren.
Den dominerende fortælling om ørkendannelse betyder, at der ikke er øje for de særlige problematikker, der opstår pga. for meget regn.
I Vietnam, som Mette Fog Olwig også har beskæftiget sig med, er problemstillingen til gengæld nærmest den omvendte.
Det fremhæves ofte, at Vietnam er meget påvirket af klimaændringerne i form af oversvømmelser. Men dele af landet har altid været meget våde, og periodiske oversvømmelser spiller faktisk en vigtig rolle.
»Visse steder i Vietnam kan det blive et problem med for mange mus og insekter i markerne, manglende næringsstoffer og nedsat fiskerimuligheder, hvis der ikke er oversvømmelser,« siger Mette Fog Olwig.
Tænk kritisk
De overskyggende fortællinger har et stærkt greb om verdenssamfundet fra overnationale organisationer til lokalt niveau.
»En fra Verdensbanken og en lokal bonde fortæller ofte den samme historie,« forklarer Mette Fog Olwig.
Derfor kan det være svært at justere den enkelte fortælling, så den ikke rammer skævt.
»Man bliver nemt vildledt af forenklinger og fristet af den lette version. Men vi skal tænke kritisk og udforske, hvilke motiver der kan ligge bag den dominerende fortælling, og pege på alternative fortællinger og løsningsmodeller,« siger hun.
