Rummel op til årsmøde i CISU – skal de store sidde med?

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Når det folkelige organisatoriske bagland for dansk udviklingsbistand stævner til årsmøde på lørdag i Nyborg er det for fulde huse med venteliste for at komme med. En af årsagerne til trængslen på generalforsamling 2014 i NGO-samvirket CISU er en strid om, hvem der må sidde med ved bordet.

Det skyldes den nye og skarpere opdeling af NGO-verdenen, som tidl. udviklingsminister Christian Friis Bach (R) fik igennem, før han trak sig efter skandalen om det grønne klimainstitut, GGGI.

Hans hovedsigte var at rykke en udvalgt skare af organisationer op i Danidas superliga med titel af rammeorganisationer og flerårige bevillinger. Deres antal hæves fra seks til hele 17 over få år.

Alle de andre, som ikke kommer med ind i varmen, står så mere eller mindre udenfor. Og dem er der ganske mange af – faktisk pænt over 200 stykker. Men det er i høj grad her de frivillige ildsjæle opererer og her, at en stor del af det lokalt baserede folkelige engagement for u-landshjælpen befinder sig.

De har haft et talerør i sammen-slutningen “Civilsamfund i Udvikling” (CISU), som kan stå op for små og mellemstore u-lands-NGOers sag.

Og det skal der ikke laves om på, hvis det står til den lille frivillig-baserede NGO, Axis, i København, som især satser på uddannelses-projekter i Sydamerika (http://axisngo.dk/index.php?mode=show&M=6&id=6)

Rent trut

Derfor har Axis ved sin formand, Jon Clausen, og sekretariatsleder Niels Boe stillet forslag om, at de store rammeorganisationer godt kan blive ved med at stå som medlemmer af CISU, men ikke få plads i bestyrelsen. De skal ganske enkelt ikke kunne vælges til den syv personer store forsamling.

“Vi finder det afgørende, at bestyrelsen i CISU ikke består af repræsentanter for organisationer med selvstændige forhandlinger med udenrigsministeriet. Den slags interessesammenblanding vil kunne mindske CISUs klare politiske holdningstilkendegivelser”, skriver Axis og fortsætter:

“Vi finder det vigtigt, at vore sekretariatsrepræsentanter har et klart og entydigt mandat i forhold til de forskellige fora, de optræder i. Dette kan kun ske ved, at disse repræsenterer en organisation, hvor medlemmerne, så vidt muligt, har entydige interesser”.

“Vi er bekymrede for, at CISU vil miste sin betydning som varetager af de små og mellemstore NGOers interesser, hvis rammeorganisationerne får repræsentation i CISUs bestyrelse samt får for mange overlappende interesser med NGO-Forum”.

Det store dyr i åbenbaringen

Netop det nye større NGO Forum, som ser dagens lys i juni ved sammenslutning af det gamle NGO Forum med EU-netværket Concord Danmark, er det store dyr i åbenbaringen.

“Det nye forum bliver en stor spiller og ikke nødvendigvis for de små og mellemstore NGOer”, siger Axis-formand Jon Clausen til U-landsnyt.dk.

Se mere om det store nye u-landsnetværk på
http://www.u-landsnyt.dk/navnenyt/nyt-job/sekretariatsleder-klar-til-nyt-stort-u-landsnetv-r

Den 33-årige journalist og kommunikationsmedarbejder oplyser, at Axis ikke vil trække sit forslag til vedtægtsændring, selv om CISUs bestyrelse har tilbudt et kompromis, hvorefter “de store” kun kan få to folk ind i CISUs bestyrelse fremover – udaf syv.

Oveni den aktuelle strid ligger et gammelt ulmende skisma mellem de frivillige ildsjæle og de stadig flere lønnede “professionelle” sekretariatsansatte i u-landsmiljøet, som bl.a. er belyst i U-landsnyt.dks tema i efteråret om “de frivillige og de professionelle” – se
http://www.u-landsnyt.dk/tema/debat-om-de-frivillige-de-professionelle-og-den-fo

Det førte for nylig til, at Ole Riis fra Dansk Vietnamesisk Forening trak sig fra CISUs bestyrelse, fordi han fandt kampen for de helt små “køkkenbord-NGOers” stilling i samvirket alt for mentalt opslidende – se http://www.u-landsnyt.dk/navnenyt/nyt-job/kritiker-tr-kker-sig-fra-cisus-bestyrelse

Se hans seneste indlæg i debatten om frivillige ildsjæle contra professionelle (betalte) medarbejdere på
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/14-02-14/nyt-netv-rk-hattedamer-i-cisu

DOKUMENTER

Forslag til ændring af vedtægterne for CISU

Begrundelse for Axis’ forslag om, at rammeorganisationer fortsat kan være medlem af CISU men ikke kan vælges til bestyrelsen.

1. Vi ønsker, at de mindre rammeorganisationer fortsat kan deltage i CISUs arbejde, kursusvirksomhed, erfaringsudvekslinger, m.m.

2. Vi finder det dog samtidig afgørende, at CISU repræsenterer de små og mellemstores interesser udadtil – dvs.: – i forhold til forhandlinger med Danida/UM – i repræsentationen i NGO-Forum – andre relationer, hvor CISUs udviklingspolitiske og organisationelle holdninger skal repræsenteres

3. Vi finder det afgørende, at bestyrelsen i CISU ikke består af repræsentanter for organisationer med selvstændige forhandlinger med UM. Den slags interessesammenblanding vil kunne mindske CISUs klare politiske holdningstilkendegivelser.

4. Vi finder det vigtigt, at vores sekretariatsrepræsentanter har et klart og entydigt mandat i forhold til de forskellige fora, de optræder i. Dette kan kun ske ved, at disse repræsenterer en organisation, hvor medlemmerne, så vidt muligt, har entydige interesser.

5. Vi er bekymrede for, at CISU vil miste sin betydning som varetager af de små og mellemstore NGOers interesser, hvis rammeorganisationerne får repræsentation i CISUs bestyrelse samt får for mange overlappende interesser med NGO-Forum.

6. Vi mener ikke, at CISUs styrke ligger i at fastholde de mindre rammer som ligeværdige medlemmer. CISUs styrke består i at kunne optræde med en klar entydig politisk profil.

Kommentar til forslaget fra CISUs bestyrelse

Bestyrelsen har drøftet forslaget på sit møde i marts. Bestyrelsen finder, at den foreslåede ændring vil skabe en unødvendig ulighed i de demokratiske rettigheder i foreningen. Bestyrelsen finder, at den brede interessevaretagelse er sikret med bestyrelsens eget og mindre vidtgående forslag.

Bestyrelsen skal desuden bemærke, at der i CISUs eksisterende medlemsskare er mange større organisationer, som ikke har rammebevilling.

Bestyrelsens forslag til ændring af vedtægterne for CISU

CISUs bestyrelse foreslår tre ændringer i vedtægterne om

1) at skærpe hvilke typer organisationer, der kan optages som medlem

2) at organisationer med rammebevilling eller miniprogramaftale, eller som er direkte optaget på finansloven, kan optages som medlem

3) hvordan organisationer med rammebevilling kan være repræsenteret i bestyrelsen

Begrundelse for ændring 1

Ændringen vil gøre det tydeligere, hvilke former for organisationer der kan være medlem af CISU, da det indsnævres til foreninger og ikke-erhvervsdrivende fonde.

Der har i årenes løb været spørgsmål fra forskellige typer af organisationer, som har forespurgt om medlemskab vil være muligt for dem, og afgørelsen har ofte måtte bero på et skøn.

Ændringen gør desuden, at bestyrelsen bliver involveret i vurderingen i tilfælde, hvor der er tvivl om en forening kan optages.

Ændring 1 vil desuden fastholde, såfremt ændring 2 vedtages af Generalforsamlingen, at statslige og statsligt nedsatte selvejende institutioner ikke kan optages som medlemmer. Det gælder Institut for Menneskerettigheder, Dansk Institut for Internationale Studier, Dansk institut for Partisamarbejde og lignende.

Begrundelse for ændring 2

Ændringen vil medføre, at alle, der kan gå ind for CISUs vedtægter og formål, og ønsker at være medlem, også kan blive det.

CISUs medlemsskare vil dermed være kendetegnet ved deres fælles værdier, frem for den form for bevillinger de har i Udenrigsministeriet. Med ændringen vil CISU fremstå som en bred og mangfoldig koalition af foreninger med en stærk civilsamfundspondus.

Begrundelse for ændring 3

Ændringen vil sikre at repræsentationen i bestyrelsen svarer til brugerne af de vigtigste ydelser i CISU.

Organisationer med mange ansatte, herunder flere af organisationerne med rammeaftale, har flere ressourcer til at deltage aktivt i bestyrelsesarbejdet i CISU. Der kan være risiko for, at det primært er den type af medlemsorganisationer, som vil stille op og blive valgt til bestyrelsen.

Dermed kan der også være risiko for, at de medlemmer, der anvender puljerne, ikke er bredt repræsenteret i bestyrelsen.

Sammendrag af note fra Danida til Udviklingspolitisk Råds kommende møde:

Executive Summary:

This note briefly describes streamlining of support for civil society development channelled through Danish civil society organisations including entering into a number of new framework agreements and the development of a resource allocation model (RAM).

Two new framework organisations that will feature in the proposed bill of finance for 2015 are introduced, namely World Wide Fund for Nature (WWF) Denmark 15 mio. om året) and Ghana Friendship Groups (11 mio. kr. om året)

This brings the total number of framework organisations up to 17. There are currently no plans to enter into additional framework agreements.

Streamlining support for civil society – new framework organisations

In recent years a number of initiatives have been undertaken in order to further streamline support to civil society channelled through Danish CSOs.

In 2012 it was decided to investigate whether the 13 organisations which have been receiving support for thematic or geographically focussed programmes would have the capacity and interest in entering into multi-annual framework agreements.

At the same time it was also decided that Danida should no longer handle applications for individual projects for civil society development. Instead applications for projects would be handled by Civil Society in Development (CISU), and consequently CISU’s annual allocation in the Finance Act has been raised to 150 million DKK starting in 2013.

After a thorough screening of the potential candidate organisations, new multi-annual framework agreements were signed with effect from 2013 with the first batch of five organisations (ADRA Denmark, Disabled peoples’ Organisation Denmark, United Federation of Danish Workers (3F), the LO/FTF Council (Ulandssekretariatet) and Forests of the World).

A second batch of four organisations (Caritas Denmark, Danmission, Danish Family Planning Organisation (Sex & Samfund), and Sustainable Energy) received framework agreements with effect from 2014.

The current Finance Act for 2014 thus comprises a total of 15 organisations with multiannual framework agreements (the six original framework organisations, the five from 2013 and the four for 2014).

(De seks oprindelige rammeorganisationer er Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Røde Kors, Mellemfolkeligt Samvirke, Red Barnet, IBIS og CARE Danmark)

Finally, two organisations (Ghana Friendship Groups in Denmark and WWF Denmark) will become framework organisations with effect from January 2015 with annual allocations of 11 and 15 million DKK respectively.

Reviews

An external performance review of all framework organisations will be carried out every four years (but not all in the same year). The review will include field validation of the performance and reporting by the organisations as well as an assessment of capacity and systems to perform and will feed into the RAM-scoring.

In 2013, performance reviews were carried out of IBIS and CARE Denmark. The IBIS review focused on the organisation’s governance programme, performance, financial and organisational management with Sierra Leone as a country case.

Overall the review concluded that IBIS is in alignment with the Danish Civil Society Strategy and is administering the programmes in agreement with the framework agreements with Danida. IBIS has systems and procedures in place for sound implementation.

The review recommended improvements in a number of areas including streamlining of strategies, monitoring and evaluation and risk management.

The CARE Denmark review focused on partnerships and monitoring of results. The review team found that significant achievements have been attained through CARE-supported activities regarding climate change and natural resource management.

In these areas, evidence collected by means of solid fieldwork with Southern partners has successfully fed into advocacy both internationally and in Denmark.

CARE Denmark is a capable and professional NGO with a well-focused programme in the field of natural resource management with relatively few priority countries.

The review recommended improvements in terms of harmonisation with other members of CARE International on planning, monitoring and reporting; procedures for appraisals, quality assurance and partner screening, and applying the human rights-based approach, among others.

In 2014 reviews will be carried out of Action Aid Denmark, DanChurchAid, Danish Red Cross, Save the Children Denmark, and LO/FTF Council.