S og R: Nej til at bevæbne civile grupper i Afghanistan

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, og De Radikales partileder, Margrethe Vestager kritiserer i et fælles brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), at regeringen har åbnet for at bevæbne lokale afghanske grupper, uden at konsultere forligspartierne, skriver DR online fredag.

Thorning og Vestager anmoder tillige om, at regeringens bebudede flerårige Afghanistan-strategi først offentliggøres, når de har haft lejlighed til at drøfte det og man er enige i forligskredsen.

Regeringen stillede sig forleden positivt til et kontroversielt amerikansk forslag om at bevæbne og træne lokale afghanske grupper, så de kan tage kampen op mod Taliban-militsen.

“Det er efter vores opfattelse en tvivlsom disposition. Tidligere erfaringer viser, at der er stor risiko for, at sådanne bevæbnede grupper skifter loyalitet og vender sig imod styrkerne fra de lande, der oprindeligt udrustede dem”, skriver de 2 partiledere, som i stedet vil koncentrere støtten om at træne og udruste den regulære afghanske hær.

Læs også telegrammet “Nødhjælpen: At uddele våben til civile i Afghanistan er som at tisse i bukserne for at holde varmen”, dato 09.12.07, under Dansk bistand