Af Lotte Dahlmann
Journalist og medlem af U-landsnyts redaktion
Socialdemokraternes udviklingspolitiske ordfører Jeppe Kofod advarer mod, at donorlande flokkes i de samme afrikanske lande.
Han mener, at Danmark skal lægge mere vægt på multilateral bistand og samtidig være til stede i alle verdensdele.
Specielt fremhæver han, at en genåbning af programmet i Bolivia overvejes seriøst (VK-regeringen vil lukke helt ned for dansk bistand til Andeslandet). Han vil ikke afvise, at kravet om danske udviklings-organisationers egenindtjening genforhandles.
Hvad er det vigtigste formål med dansk bistand?
JK: Vi skal sikre på, at vi giver bistand, der er rettet mod de fattigste og de mest sårbare grupper i u-landene: kvinder, børn, fattige bønder og marginaliserede grupper.
Hvor stor skal bistanden være?
JK: Socialdemokraterne går til valg på at annullere regeringens nedskæringer. Det vil betyde 1,4 milliarder kroner mere i udviklingsbistand, hvis vi får lov at bestemme. Desuden foreslår vi at finde to milliarder kroner i forsvaret, hvoraf de 1,5 mia. skal gå til en sikkerhedspulje. Vi vil med andre ord ”hegne” bistanden ind og desuden tilføre nye midler.
Vi løser ikke vore egne problemer ved at tage fra de fattigste. Vi bruger mindre end 1 procent af vores velstand på at hjælpe verdens fattigste! Desuden er det i vores egen interesse. Hvis vi ikke hjælper folk, der hvor de bor, vil vi se flere sultkatastrofer som den på Afrikas Horn lige nu – og flere flygtningestrømme.
Skal der fortsættes med nogenlunde ligelig fordeling af bistanden multilateralt og bilateralt?
JK: Vi vil se på området med friske øjne. Vi mener, at det multilaterale samarbejde er vigtigt og rigtigt, fordi det giver god mening, at vi i tæt samarbejde med andre donorer og multilateraleorganisationer gør, hvad vi kan for at samarbejde. Vi vil derfor gerne reducere bureaukratiet og indgå i fælles programmer i FN og EU, Verdensbanken og så videre, så bistanden bruges så effektivt som muligt. Det kan godt betyde en højere andel af multilateral bistand, end vi ser nu.
Skal de nuværende partnerlande fastholdes?
JK: Vi vil gerne have en løbende gennemgang af partnerlande, fordi vi mener, at det er vigtigt at sikre en fornuftig arbejdsdeling mellem donorlandene, så vi for eksempel ikke flokkes om de samme lande i Afrika.
Tanken om at fokusere på færre lande er fornuftig, så længe vi i tæt samarbejde med andre donorer sikrer, at andre tager over, der hvor vi eventuelt træder ud. Når det er sagt, er vi meget optagede af, at Danmark bør være repræsenteret i alle verdensdele. Vi vil for eksempel overveje at genåbne Bolivia.
Er “eksporten” af vestligt demokrati-opfattelse led i dansk sikkerhedspolitik?
JK: Vi har nogle værdier her i Danmark omkring demokrati og menneskerettigheder, som vi vægter højt. At kalde dem vestlige, stiller jeg spørgsmål ved, for principperne deler vi jo med FN.
Demokrati kan gennemføres på mange måder, men vi vil gerne sikre demokratiske principper, der ligger til grund for at hjælpe mennesker til større frihed.
Vil udviklingssamarbejde blive prioriteret under det danske EU formandskab (i første halvår af 2012)?
JK: Ja! Ikke mindst de områder, der har mindre med bistandskroner og ører – og Euro – at gøre, men som i høj grad definerer rammerne for u-landenes muligheder for at udvikle sig økonomisk.
Handelsaftaler og landbrugsaftaler er centrale i denne sammenhæng. Bistand er vigtigt for u-landene, men i sidste ende afgør rammebetingelserne for at handle og tjene penge, om de enkelte lande kan løfte sig ud af fattigdom.
Vil I fastholde kravet om udviklingsorganisationernes egenindtjening?
JK: Først og fremmest ønsker vi en dialog med de folkelige u-landsorganisationer om, hvordan den folkelige forankring bedst sikres og styrkes. Om det vitterlig er ved egenindtjening – eller om de har andre forslag til, hvordan vi sikrer den folkelige forankring, det vil vi gerne finde ud sammen med organisationerne.
Vi ønsker endvidere at opruste på oplysningsarbejdet, fordi vi mener at folkeoplysning er vigtig i den her sammenhæng. Desuden ligger Danmark langt under, hvad såvel Norge som Sverige investerer i oplysningsarbejde om u-landsbistand. Vi foreslår at afsætte 0,5 procent af de samlede bistandsmidler til oplysningsarbejde.
De politiske partier har fået en pose penge til at støtte søsterpartier eller organisationer i syd. Har I valgt samarbejdspartner? Er samarbejdet allerede i gang?
JK: Ikke endnu, men det er under planlægning. Socialdemokraterne har allerede mange partnere via vores internationale netværk. Så for os handler det ikke om at finde en partner, men at udvælge, hvilken eller hvilke partnere, der har størst behov. Det er faktisk nærmere en fravælgelse, fordi så mange har stort behov for støtte, og det er ikke så nemt.
Kan kvinders rettigheder, oprindelige folks rettigheder og prioriteter som sundhed og uddannelse sikres med fokus på økonomisk udvikling?
JK: Ja men ikke alene. For eksempel er oprindelige folk vigtige at støtte efter vores opfattelse. Det er bl.a. derfor vi synes, at vi bør overveje at vende tilbage til Bolivia. Det er vigtigt, at folk, der bor ovenpå naturressourcerne får andel i indtægterne. Fra dansk side kan vi bl.a. bidrage til en dialog med regeringen om de kontrakter, som indgås og være med til at sikre, at de oprindelige folks rettigheder bliver tilgodeset.
Desuden kan vi styrke civilsamfundet igennem samarbejde med danske organisationer og give dem bedre mulighed for at presse på.
