Så er de politiske partier igang med deres u-landsarbejde

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Ved udgangen af 2011 havde de fleste af Folketingets otte partier indledt eller forberedt starten af partnerskaber med søsterpartier eller politiske bevægelser i u-lande som Kenya og Zambia (Venstre), Tanzania (Radikale Venstre), Ghana samt Egypten (Socialdemokraterne), Honduras (Enhedslisten) og Bolivia (SF og Liberal Alliance).

Det fremgår af den første årsrapport (2010-11) fra Institut for Flerpartisamarbejde (DIPD), som kom ud på to-års dagen for instituttets etablering ved lov den 26. maj 2010.

Ideen var at udvide det danske samarbejde med udviklingslandene til også at omfatte en håndsrækning direkte fra politiske partier herhjemme til partier i Den 3. Verden- dog aldrig i form af direkte støtte til deres valgkampe, men et mere langsigtet samvirke.

Præcis et år senere fejrede DIPD sin officielle åbning i Folketinget med en konference om demokratiets fremtid i Egypten i kølvandet på de historiske omvæltninger i begyndelsen af 2011.

“Vi synes at beretningen viser, at vi er kommet godt fra start! Vi sagde ved åbningen, at arbejdet med at støtte effektive og demokratiske partier og partisystemer er en stor og vanskelig udfordring”, hedder det i en pressemeddelelse tirsdag, der ledsager årsberetningen.

“Men vi understregede samtidig, at det er en fantastisk mulighed for de danske partier for at engagere sig som partnere i et globalt samarbejde, som de også selv kan lære af”.

Og videre:

“Derfor er vi glade for at kunne konstatere, at de politiske partier har taget imod udfordringen med begejstring og engagement”.

Det var også et flertal af selvsamme politiske partier med Venstre og Socialdemokraterne i spidsen, der omsatte ideen om et flerparti-institut til virkelighed og med 75 mio. bistandskroner i ryggen i årene 2010-2013.

Partierne har hånd i hanke med instituttet, idet de sidder på ni af bestyrelsens 15 pladser.

Nye partnerskaber tager tid

Uanset hvad, har DIPD valgt at løbe sig selv igang stille og tålmodigt og søge at undgå, at partierne bliver en slags nye NGOer.

Derfor fortæller “denne årsberetning af gode grunde ikke om resultaterne af indsatsen. Det tager tid at etablere et partnerskab, så det kan holde over en længere periode; og det tager også tid før resultaterne af indsatsen er konkrete og synlige. Men det glæder vi os til at fortælle mere om i næste års beretning”, hedder det.

Det samme gælder de mere bredt anlagte partnerskaber til støtte for flerparti-samarbejde, som instituttet har besluttet at støtte i Bhutan, Nepal, Egypten, Tanzania og Zimbabwe.

Her bliver der bl.a. sat fokus på kvinders politiske deltagelse, partiernes rolle og samarbejde på det lokale plan, partiernes bidrag til en ny forfat-ning og etablering af ’demokrati-skoler’ i lande, hvor befolkningen i mange år har levet under et autoritært styre.

I starten af 2012 har partierne og instituttet med domicil i Strandgade på Christianshavn haft gæster fra partnere i lande som Honduras, Bolivia, Bhutan, Nepal, Kenya, Tanzania og Egypten.

Af det samlede budget på de 75 mio. kr., ventes de 15 mio. at gå til sekretariatet i København, som nu er bemandet med seks medarbejdere og en studentermedhjælp, mens de resterende 60 fordeles ligeligt mellem parti-til-parti samarbejde og den mere brede indsats til gavn for demokrati og folkelige bevægelser.

Årsberetningen kan hentes i sin helhed på
http://dipd.dk/wp-content/uploads/DIPD_ANNUALREP1011_WEB.pdf

Yderligere oplysninger hos:
Direktør Bjørn Førde, e-mail: [email protected] og tlf. 32 69 89 09
web: http://dipd.dk