Socialdemokraternes nyslåede u-landsordfører, Ole Hækkerup, har nu fået svar fra udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) på den byge af spørgsmål, han har stillet på baggrund af afsløringer i “Nyhedsavisen” og TV 2 af flere hundrede sager om svindel, bedrageri og andre regnskabsmæssige uregelmæssigheer i omgangen med danske u-landsmidler.
Nedenfor hans spørgsmål og ministerens svar:
DOKUMENT
Spørgsmål 2253 (20-08-2008) – Om svindel med dansk bistand till U-lande
20-08-2008 09:57:00
Ole Hækkerup (S) til ministeren for udviklingsbistand (Ulla Tørnæs)
Spørgsmål: Vil ministeren tage initiativ til fuld åbenhed om svindel med den danske bistand til U-lande?
Begrundelse: Der henvises til omtalen i Nyhedsavisen den 20. august 2008.
SVAR fra Ulla Tørnæs:
Det er regeringens politik, at vi ikke accepterer svindel. Vi bekæmper systematisk svindel og som tidligere regeringer orienterer også denne regering systematisk Rigsrevisionen om enhver mistanke.
Regeringen går ind for fuld åbenhed i de tilfælde, hvor der er mistanke om svindel og jeg er absolut indstillet på at tage initiativ til at også at orientere offentligheden yderligere om disse sager.
Spørgsmål 2254 (20-08-2008) – Om svindel med dansk bistand till U-lande
20-08-2008 09:55:28
Ole Hækkerup (S) til ministeren for udviklingsbistand (Ulla Tørnæs)
Spørgsmål: Hvorfor har ministeren undladt at fortælle om svindelen, og vil ministeren tage initiativ til at ændre den praksis?
Begrundelse: Der henvises til begrundelsen for spørgsmål nr. S 2253.
SVAR fra Ulla Tørnæs:
Der er ikke tale om, at Udenrigsministeriet har undladt at fortælle om de sager, hvor der er mistanke om svindel. Rigsrevisionen er løbende blevet orienteret om sagerne. Som understreget i svaret på spm. 2253 går regeringen ind for fuld åbenhed, og har skærpet kravene til, hvornår vi underretter Rigsrevisionen.
Desuden har jeg taget initiativ til at orientere offentligheden om sager af større principiel og politisk interesse. Jeg har således intet ønske om at skjule noget. Jeg vil nu sammen med mine embedsmænd undersøge, hvordan vi kan skabe større åbenhed om disse sager, f.eks. ved at inkludere en oversigt over alle sager i det forgangne år i Danidas årsrapport.
Spørgsmål 2255 (20-08-2008) – Om svindel med dansk bistand till U-lande
20-08-2008 09:52:43
Ole Hækkerup (S) til ministeren for udviklingsbistand (Ulla Tørnæs)
Spørgsmål: Mener ministeren for alvor, at man i 2008 ikke bør være åben over for danskerne, om i hvilket omfang og af hvem der svindles med den danske bistand?
Begrundelse: Der henvises til begrundelsen for spørgsmål nr. S 2253.
SVAR fra Ulla Tørnæs:
Nej, jeg er bestemt fortaler for åbenhed om disse sager, jævnfør min besvarelse af spm. 2254.
Spørgsmål 2256 (20-08-2008) – Om svindel med dansk bistand till U-lande
20-08-2008 09:49:31
Ole Hækkerup (S) til ministeren for udviklingsbistand (Ulla Tørnæs)
Spørgsmål: Hvad er ministerens kommentar til, at der kun opklares en brøkdel af svindlen med danske støttemidler?
Begrundelse: Der henvises til begrundelsen for spørgsmål nr. S 2253.
SVAR fra Ulla Tørnæs:
Alle sager om svindel forfølges til pengene enten er returneret eller det må konstateres, at det ikke er muligt at få alle pengene retur. Først når alle muligheder er udtømte accepteres det at afslutte videre efterforskning.
Vi arbejder i Udenrigsministeriet hele tiden målrettet på både at få afdækket og opklaret så mange af sagerne som overhovedet muligt, og på at forebygge svindel. Kravene til, hvornår NGOer og ambassader skal indberette til udenrigsministeriet er blevet strammet. Enhver mistanke skal undersøges og der er ingen bagatelgrænse for hvad der skal indberettes.
Som en konsekvens heraf er antallet af indberettede sager steget og har i de seneste år ligget på gennemsnitligt 50 sager om året. Vi får altså fat i flere sager og i dag opklares flere sager end tidligere.
Samtidig bør det understreges, at sagerne er af meget varierende karakter og at størrelsen varierer fra flere millioner til ganske få tusinde kroner, hvoraf hovedparten af sagerne er under 100.000 kr.
I mange af sagerne viser mistanken efter nærmere undersøgelse sig desuden at være ubegrundet eller at der er tale om mangelfuld regnskabsaflæggelse snarere end bevidst svindel.
Det vigtigste er, at vore partnere ved, vi ikke accepterer svindel og at vi opdager så mange forsøg på svindel som muligt. Som led i den styrkede indsats mod svindel lancerede regeringen i 2003 en handlingsplan for bekæmpelse af korruption og etablerede i 2005 en antikorruptions-hotlinje.
Medarbejdere og partnere gennemgår omfattende træning i at opdage og håndtere korruption. Vi har desuden i Udenrigsministeriet helt faste procedurer for, hvordan man som led i forberedelsen af projekter vurderer risikoen og forsøger at imødegå den i designet af projektet.
Spørgsmål 2257 (20-08-2008) – Om svindel med dansk bistand till U-lande
20-08-2008 09:49:06
Ole Hækkerup (S) til ministeren for udviklingsbistand (Ulla Tørnæs)
Spørgsmål: Vil ministeren tilsende Folketinget en oversigt over problemets fulde omfang?
Begrundelse: Der henvises til begrundelsen for spørgsmål nr. S 2253.
SVAR fra Ulla Tørnæs:
Jeg vedlægger et notat dels om omfanget og karakteren af underretningssagerne til Rigsrevisionen, dels om Udenrigsministeriets indsats for forebyggelse af korruption og opfølgning på korruptionssager.
NOTAT
Udenrigsministeriet
J.nr.: 104.Dan.6-6.c
Dato: 20. august 2008
Emne: Statistik vedr. underretningssager (”c-sager”) til Rigsrevisionen
Indledning
I perioden 2004-2007 har der samlet været over 7.000 igangværende projekter/programmer, og der er dags dato 3.146 projekter/programmer under gennemførelse. Samlet set er der ydet bistand i størrelesordenen 50 mia. kr. i perioden 2004 – 2008.
”C-sager” er sager, hvor der enten er mistanke om eller konstateret uregelmæssigheder i forbindelse med forvaltningen af dansk udviklingsbistand. Det drejer sig om sager, hvor der er en mistanke om tyveri, bedrageri og korruption m.v.
Sagerne bygger på indberetninger fra NGOer, repræsentationer eller kontorer i hjemmetjenesten, som kontoret for kvalitetssikring af udviklingsbistanden (KVA) bearbejder og oversender til Rigsrevisionen via Udenrigsministeriets controllerenhed. Rigsrevisionen opdateres systematisk, når der fremkommer væsentligt nyt i en sag. Der er udarbejdet interne retningslinjer herfor.
Udenrigsministeriet har i flere år systematisk udarbejdet oversigter over underretningssager til Rigsrevisionen – de seneste ca. 5 år i elektronisk form.
Den elektroniske liste indeholder 262 sager, der fordeler sig med 188 afsluttede og 74 igangværende sager. Rigsrevisionen modtager en opdatering på de igangværende sager ca. hvert halve år, eller når der sker en væsentlig udvikling i den enkelte c-sag.
Geografisk fordeling
Den geografiske fordeling af c-sagerne fremgår af figur 1 (kan af tekniske årsager ikke vises på u-landsnyt, red.). Til sammenligning findes fordelingen af den udbetalte bistand siden 1998 (inkl.) i figur 2. Figur 2 indeholder dog kun den del af bistanden, som direkte kan landefordeles, dvs. f.eks. ikke den multilaterale bistand, der udgør en væsentlig andel af bistanden. De 2 figurer kan dermed ikke direkte sammenlignes.
Som det fremgår af figur 1 er størstedelen af c-sagerne fra Afrika, hvor også størstedelen af bistanden udbetales. En mindre del af c-sagerne stammer fra Asien og Latinamerika, svarende til en mindre del af bistandsudbetalingerne. Den geografiske fordeling af c-sagerne er dermed nogenlunde sammenfaldende med, hvor tyngden i bistanden ligger.
Sagerne i Europa vedrører bl.a. sager i forbindelse med danske NGOer, samt sager fra Balkan og Kaukasus. Sagerne i kategorien Internationalt vedrører FN-organisationer.
Udvikling i antallet af sager og beløbsmæssig spredning
I figur 3 er udviklingen i antallet af indberettede sager i perioden 2000-2008 gengivet. I 2004 strammede Udenrigsministeriet de interne retningslinjer for, hvilken type sager, der skulles sendes til Rigsrevisionens underretning. Som det kan ses af figuren har det medført en stigning i antallet af indberettede sager, som er mere end fordoblet fra 2004 og frem.
Sagerne fordeler sig beløbsmæssigt som vist i figur 4. Beløbet er det som sagen ved anmeldelsestidspunktet menes at omhandle. Det er vigtigt at understrege, at sagernene vedrører muligt tab af både danske og andre donorers midler. Der er således ikke i alle sager tale om mistanke om tab af udelukkende danske midler.
Sagerne er af meget variende karakter og i en del sager er der alene tale om mangelfuld dokumentation, eller overtrædelse af interne retningslinjer uden mistanke om økonomisk tab.
Det er således langt fra alle indberettede sager, der omhandler svindel eller bedrageri. Beløbsmæssigt kan sagerne variere mellem million beløb til nogle få tusinde kroner, hovedparten af sagerne er under 100.000 kr.
I visse sager er der ikke anført beløb, hvilket kan skyldes, at der alene har været tale om en overtrædelse af interne retlingslinier, som ikke har medført mistanke om økonomisk tab.
Realiserede tab
Fordelingen af sagerne fremgår af figur 4. Spredningen på de realiserede tab er mellem 0 kr. og 5,1 mio. kr. Sagerne vedrører både realiserede tab af danske og af udenlandske midler. Der er således ikke i alle sager tale om et tab af danske midler.
Det samlede konstaterede tab af danske statsmidler er 19,3 mio. kr. Som det fremgår af figur 5 har der været 6 sager med et tab på over 500.000 kr.
Det drejer sig om en sag fra Burkina Faso i 2005 på 5,1 mio. kr. vedr. støtte til ingeniørskoler, et projekt i Bolivia med et tab på 3.936.135 kr. i forbindelse med konkurs i AOF Give, en sag fra Zambia i 2004 på 1,1 mio. kr. vedr. en NGO, et projekt i Kosovo med et tab på 1.060.000 kr. i forbindelse med konkurs i AOF Varde, en sag fra Bangladesh i 2002 på 1,8 mio. kr. vedr. manglende tilbageførsel af renter og en sag fra Nicaragua i 2003 på 501.000 kr. vedr. bedrageri begået af en lokalansat bogholder på transportprogrammet.
Udenrigsministeriets indsats for forebyggelse af korruption og opfølgning på korruptionssager
Afsættet for Udenrigsministeriets indsats for forebyggelse af korruption i udviklingsbistanden og opfølgning på korruptionssager er Danidas Handlingsplan for bekæmpelse af korruption fra 2003. Handlingsplanen definerer et princip om nultolerance i forhold til korruption. Derudover omfatter planen 3 konkrete indsatsområder i forhold til korruption, herunder:
Det danske bistandsforvaltningssystem,
– Alle medarbejdere har fået kendskab til “Code of Conduct” med 10 principper for passende opførsel i forvaltningen af udviklingsbistanden. Det gælder både rådgivere og andre direkte ansat under Udenrigsministeriet. Reglerne findes desuden på plakater og foldere på engelsk, fransk, spansk og arabisk, som ophænges og uddeles.
– Antikorruptionsklausul i kontrakter. Alle kontrakter, der indgås, skal indeholde Danidas antikorruptionsklausul, hvori det fremgår at korruption er uacceptabelt, og at samarbejdet straks kan afbrydes, såfremt der foregår korruption i den modtagende organisation.
– Obligatorisk antikorruptionskursus for alle medarbejdere med fokus på hvilke dilemmaer man kan opleve ifm. forvaltning af udviklingsbistanden. Kurset tager udgangspunkt i virkelige eksempler på korruptionsforsøg, og viser hvordan korruption kan foregå, hvordan det kan opdages, og hvilke tiltag, der kan mindske risikoen, for at korruption kan finde sted.
Derudover kan alle henvende sig anonymt til Danidas antikorruptionshotline på internettet, ved mistanke om korruption eller uregelmæssigheder ifm. forvaltningen af udviklingsbistanden.
Hotlinens primære funktion er præventiv. Derfor er det vigtigt at udbrede kendskabet til hotlinen, og gøre det klart, at man anonymt kan henvende sig. Alle henvendelser tages alvorligt og påstandene undersøges af KVA.
Udsendte økonomifuldmægtige til ambassaderne i programsamarbejdeslandende kontrollerer bl.a. økonomiforvaltningen (financial management) på repræsentationerne, hvilket forøger mulighederne for at afdække evt. korruption ifm. programmerne, og få det standset.
KVA kvalitetstjekker regelmæssigt ambassadernes forvaltning af den danske u-landsbistand i forbindelse med de såkaldte performance reviews. Der sikres bl.a., at de enkelte repræsentationer har forretningsgange for antikorruption, at de gennemføres, og at der til stadighed holdes fokus på korruptionsbekæmpelse.
Hver repræsentation har udpeget en person (focal point) med ansvar for antikorruption, som bl.a. har til opgave at sikre, at Danidas “Code of Conduct” kendes og efterleves.
Korruptionssager håndteres i Udenrigsministeriet ved såkaldte c-sager, hvorved repræsentationerne systematisk underretter KVA, hver gang der sker udvikling i en sag der vedrører korruption eller mistanke om korruption. KVA samler indberetningerne og underretter herefter Rigsrevisionen.
Partnernes systemer, herunder:
– Antikorruptionsklausul i kontrakter. Alle kontrakter, der indgås, skal indeholde Danidas antikorruptionsklausul, hvori det fremgår at samarbejdet straks kan afbrydes, såfremt der foregår korruption i den modtagende organisation.
– Hver repræsentation har udpeget en ansvarlig for antikorruption, som sikrer at Danidas “Code of Conduct” kendes og efterleves af samarbejdspartnere.
– Tilbud om deltagelse i Danidas antikorruptionskursus. Ansatte i modtagerorganisationer i programsamarbejdslandene kan deltage i Danidas antikorruptionskursus via internettet. Dette sætter fokus på antikorruption, og sikrer at samarbejdspartnere kender Danidas holdning til korruption og metoder til at minimere korruption. Dette skal virke præventivt ift. korruption.
– Danidas antikorruptionshotline. Jf. ovenfor.
– Forvaltningsrevisioner eller såkaldte ”Value-for-money” revisioner, hvor det efterprøves om den økonomiske forvaltning har været forsvarlig, anvendes i stigende grad af repræsentationerne for at reducere risikoen for, at der kan svindles med udviklingsmidlerne uden at det bliver opdaget.
– Emnet korruption og kampen imod korruption diskuteres ved årlige møder med multilaterale organisationer, der modtager støtte fra Danmark. Endvidere tages emnet op ifm. høj niveau forhandlinger med myndighederne i programsamarbejdslandene.
– I mange programmer indgår kapacitetsopbygning af antikorruptionsenheder i modtagerlandene.
Partnerlande og resten af samfundet, herunder:
– Indsatser mod korruption behandles ved udarbejdelsen af de enkelte landestrategier.
– Kampen imod korruption tages op med modtagerlandets myndigheder og i samarbejdet donorer imellem.
– Udarbejdelsen og gennemførelsen af nationale antikorruptionsstrategier støttes af repræsentationerne.
– Kapacitestopbygning af de nationale rigsrevisioner og andre relevante institutioner mhp. at reducere muligheden for korruption.
Underskrevet KVA = Danidas kontor for kvalitetssikring af bistanden
Spørgsmål 2258 (20-08-2008) – Om svindel med dansk bistand till U-lande
20-08-2008 09:35:17
Ole Hækkerup (S) til ministeren for udviklingsbistand (Ulla Tørnæs)
Spørgsmål: Hvilke nye initiativer vil ministeren tage for at sikre, at vi i videst muligt omfang sørger for at yde støtte, sådan at svindel bliver undgået?
Begrundelse: Der henvises til begrundelsen for spørgsmål nr. S 2253.
SVAR fra Ulla Tørnæs:
Det er regeringens klare politik, at vi ikke accepterer svindel. Netop fordi vi yder bistand til udviklingslande, der er samfund med udbredt fattigdom, svage offentlige forvaltninger og som ofte er plaget af korruption, er vi meget bevidst om risikoen for forsøg på misbrug.
At hjælpe udviklingslande til at bekæmpe korruption er en af målsætningerne med dansk bistand. Danmark yder derfor støtte til at styrke den offentlige forvaltning i modtagerlandende og udrydde korruption. Det sker f.eks. gennem støtte til lokale rigsrevisioner, finansministerier og antikorruptionsmyndigheder samt gennem støtte til opbygning af en fri og kompetent presse.
Jævnfør spm. 2256 har Danmark en meget markant anti-korruptionspolitik. Faktisk er jeg af donorlandenes samarbejdskomité (DAC) blevet kritiseret for at Danmark er for striks når det gælder kravene til økonomistyring og kontrol med vores bistandsmidler.
Det er en kritik, som jeg ikke er enig i. Det er ikke bare danske penge, der bliver misbrugt – det er i lige så høj grad de fattigste, der ikke får det, de var lovet. Det er derfor et fælles anliggende for Danmark og vore partnerlande og jeg ser bekæmpelse af misbrug og korruption som en hjørnesten i langsigtet god regeringsførelse.
Vi arbejder løbende på at forbedre kontrollen og jeg deltager f.eks. i næste måned i et internationalt donormøde i Ghana om forbedring af bistandseffektiviteten, dvs. hvordan vi får mere bistand for pengene.
DOKUMENT slut
