Så kommer Danidas konference om fremtidens u-landsoplysning i Danmark

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Først var det journalist Jørgen Harboe og Folkekirkens Nødhjælp, der indbød til konference om fremtidens u-landsoplysning. Den fandt sted 11. september 2008 i en stopfyldt Landstingssal på Christiansborg.

Nu følger Danida op 5 måneder efter ved at indbyde til en konference om samme tema torsdag den 5. februar i København; dog i noget mere beskedne – og usædvanlige – rammer, nemlig PH Cafeen på Vesterbro.

Det sker som opfølgning på “Evaluering af oplysningsvirksomhed om udviklingslandene finansieret af Udenrigsministeriet”, der kom ud primo december.

Konferencen er åben og skal granske i, hvordan kommunikationsindsatsen om fattigdom og udvikling kan styrkes. Med andre ord: Hvordan u-landsoplysningen i Danmark kan effektiviseres og nå ud til flere.

Formålet er derudover at drøfte, hvordan de forskellige aktører inden for u-landsoplysningen kan bidrage.

Som opfølgning på konferencen nedsættes en arbejdsgruppe, der planlægger det videre arbejde, anføres det i en pressemelding fra udenrigsministeriet onsdag.

Netop sådan en arbejdsgruppe har været efterlyst fra NGO-hold, så det hele ikke ender med at blive en intern Danida-øvelse, mere eller mindre minister-styret.

Der vil være konference-indlæg af bl.a. udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) og generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær, i hans egenskab af formand for NGO Forum. I programmet indgår debat og gruppedrøftelser.

TILMELDINGSFRIST til konferencen er fredag den 30. januar.

Læs mere herom og træffet som helhed i u-landsnyts rubrik “Dansk kalender” under dato 05.02.09.

Se også telegrammerne
http://u-landsnyt.dk/indhold.asp?ID=16873&mode=Nyhed
http://www.u-landsnyt.dk/indhold.asp?ID=17051=Nyhed
http://u-landsnyt.dk/indhold.asp?ID=16947&mode=Nyhed