Salman Rushdie får Danmarks største litteraturpris

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Den verdenskendte – og kontroversielle – britisk-indiske forfatter Sir Salman Rushdie, modtager i 2014 Danmarks største forfatterhæder, H.C. Andersen Litteraturpris.

Det skriver priskomiteen i en pressemeddelelse onsdag.

Formålet med den internationale pris er at hylde H. C. Andersens indflydelse på forfattere i hele verden ved at udvælge prismodtagere, hvis forfatterskab kan knyttes til H. C. Andersens navn og livsværk f.eks. gennem genremæssige ligheder eller fortællekunstneriske kvaliteter.

De valgte forfattere skal være “i svanehøjde med H.C. Andersen”. Og det er den snart 66-årige Rushdie (han fylder 19. juni), vurderer priskomiteen.

“Han er en uforlignelig fortæller, som med en blanding af verdensvendt realisme og eventyrlig fabuleren skildrer rejsens og kulturmødernes betydning for vor samtid og dermed beriger verdens-litteraturen”.

“Salman Rushdie deler glæden ved den eventyrlige fortælling med H.C. Andersen”, skriver komiteen i sin begrundelse.

“Salman Rushdie lever således på alle måder op til prisens formål”, hedder det.

“Hans Christian Andersen Literature Award” består af en bronzeskulptur af Den Grimme Ælling udført af billedhugger Stine Ring Hansen, Raadvad.

Desuden medfølger en check på 500.000 kr. og et diplom “The Beauty of the Swan”.

Salman Rushdie modtager prisen i Odense den 17. august 2014.

Prisuddelingen finder sted i samarbejde med H.C. Andersen Festivals og Odense Kommune.

Tidligere prismodtagere er de verdenskendte forfattere brasilianeren Paulo Coelho (2007), briten J..K. Rowling (2010) og chileneren Isabel Allende (2012).

Se mere om dem på http://andersen-award.com/WP/prismodtagere

“De Sataniske Vers”

Salman Rushdie har flere gange været tippet som modtager af Nobels Litteraturpris uden at få den. Han er højt anerkendt som forfatter, men forhadt i visse muslimske kredse.

Hans roman “De Sataniske Vers” fra 1988 vakte stor vrede hos præstestyret i Iran, som udstedte en såkaldt fatwa – dødsdom – over forfatteren. Iranske muslimske lærde mente, at romanen var blasfemisk, fordi den forholder sig til Koranens “sataniske vers” og profeten Muhammed.

Salman Rushdie måtte i mange år leve i skjul og er fortsat under politibeskyttelse.

Da han i 1996 skulle besøge Danmark udløste det en politisk krise, fordi dav. statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) først aflyste besøget af sikkerhedsgrunde, men senere inviterede ham alligevel.

Yderligere oplysninger hos:
Priskomiteens formand, Jens Olesen, tlf.: 35 38 01 43
eller næstformand professor Anne-Marie Mai, tlf. 64 83 17 40

Mere om Rushdie på
http://en.wikipedia.org/wiki/Salman_Rushdie