Mens de internationale mediers projektørlys har været rettet mod valgresultatet i Irak, er der skrevet politisk historie i et andet land, som har lidt i flere årtier under diktaturets åg.
Burmas demokratiske opposition har taget et afgørende skridt mod en fremtid, som de ønsker skal være bygget på demokrati, politisk pluralisme og menneskerettigheder, skriver Den Danske Burma Komite i en pressemeddelelse mandag.
Repræsentanter for den samlede burmesiske opposition har nemlig afsluttet en “alternativ” forfatningskonference i et område langs grænsen mellem Burma og Thailand med at vedtage forslag til grundlæggende principper for en ny forfatning for det fattigdomsplagede og undertrykte land. Konferencen var “alternativ”, fordi den er et modstykke til et forfatningskonvent, som den burmesiske militærjunta har forsøgt at gøre til et legitimt forum for udarbejdelsen af en kommende forfatning.
Konferencen var gjort mulig af økonomisk støtte fra bl.a. Danmark via Den Danske Burma Komité.
Det er første gang, at både repræsentanter fra demokratibevægelsen (der bygger på folkevalgte fra et parlamentsvalg i maj 1990, som juntaen aldrig har villet respektere) og landets etniske grupper er enedes om at fremlægge 8 konkrete principper til en ny forfatning. For første gang har Burmas samlede opposition således fremlagt et klart alternativ til det forslag, som det regerende militærstyre mener en ny forfatning skal hvile på.
Den burmesiske opposition har ikke kunne komme til orde i militærjuntaens forfatningskonvent, som har udelukket de politiske partier, der vandt valget i 1990. Ikke mindst valgets store vinder, Den Nationale Liga for Demokrati, NLD, der sikrede sig mere end 82 procent af pladserne i parlamentet samt de etniske politiske partier, der støttede NLD. NLD ledes af nobelpristageren Aung San Suu Kyi.
Oppositionens netop afsluttede forfatningskonference havde deltagelse af 106 delegerede, der enstemmigt vedtog en række principper for en ny forfatning i Burma. Blandt de delegerede var der over 20 folkevalgte medlemmer af NLD fra valget i 1990, ligesom alle politiske grupper, etniske grupper og civilsamfundsgrupper var repræsenteret.
Stridens kerne står især om militærets fremtidige rolle. Militærstyret ønsker en forfatningssikret ret til fortsat at spille “en ledende rolle”, mens oppositionen ønsker en føderal stat, hvor magten fordeles mellem folkevalgte i et tokammersystem, som det kendes fra andre føderale stater.
I oppositionens forslag ligger en udstrakt hånd til militærstyret, da især de etniske grupper har opgivet et gammelt krav om, at forfatningen skal indeholde en stats ret til at træde ud af Unionen.
Den ret var indeholdt i den oprindelige forfatning fra Burmas uafhængighed fra briterne i 1947. Den ret har lige siden været en torn i øjet på militærstyret, der som sit første princip for en forfatning har, at Unionen ikke må gå i opløsning.
Konferencen var støttet af Den Danske Burma Komité. Den var en opfølgning på et seminar for oppositionen, som – med midler fra det danske udenrigsministerium – blev holdt i maj, da det stod klart, at militærstyret ville genoptage forfatningskonventet, Det Nationale Konvent, uden deltagelse fra den burmesiske demokratibevægelse og folkevalgte fra 1990-valget.
– Da det stod klart, at sammensætningen af militærstyrets Nationale Konvent ikke var repræsentativt for konfliktens parter, var det nødvendigt at lade demokratibevægelsen komme til ordre på anden måde, så deres synspunkter kan blive kendt – både af den burmesiske befolkning og det internationale samfund, siger formanden for Den Danske Burma Komité, Anton Johannsen.
– Skal konflikten i Burma løses, er det helt nødvendigt, at der begyndes forfra, hvor konfliktens parter indleder en forhandling om de principper, der skal lægges til grund for en ny forfatning, anfører Anton Johannsen og lægger til:
– Derfor er det godt, at oppositionen har formuleret sine principper for en ny forfatning, så vi nu kender udgangspunktet for alle parter. Nu er det tid for det internationale samfund til at gå mere aktivt ind i konflikten og mægle mellem parterne.
Yderligere oplysninger hos Anette Berentzen, talsmand for Den Danske Burma Komité, mobil 29 27 23 29. På Komiteens hjemmeside, www.burmakomiteen.dk, findes konferencens baggrundsnotat ”The Basic Principles for Future Federal Constitution of the Union of Burma”.
