Kommentar af Jesper Søe, U-landsnyt.dk
Hvad vel forekom nærmest utænkeligt for bare nogle år siden – nemlig at en SR-regering ville klaske handel og udviklingsbistand sammen under én og samme minister – ja, det er lige præcist, hvad der nu er sket.
Tankevækkende nok har det ikke skabt en enig front i de danske u-landsforeninger. Nok er de mestendels imod, men nogle er klart for og andre træder vande.
Formand for NGO Forum, der er u-lands-NGOernes fælles platform, generalsekretær i IBIS Vagn Berthelsen, konstaterede ellers overfor dagbladet Politiken mandag, at “vi vil bredt set i NGO-kredse begræde det her”.
Han havde nok forestillet sig nogenlunde enig afstandtagen fra dét, han har kaldt en “noget uskøn cocktail” og “lidt af et skråplan”.
Som han sagde til IBIS website mandag:
“Jeg mener, at udgangspunktet for ordentlig udvik-lingsbistand er u-landenes interesser. Ikke danske handelsinteresser. Hvis vi gerne vil have et dansk eksportministerium, så lad os kalde det dét. Men lad os sørge for, at udviklingspengene går til udvikling i de fattigste lande”.
Overfor Politiken udbyggede han det: “Hvis det med sammenlægningen af de to ministerielle områder er meningen, at den samme minister skal føre udviklingspolitik til fordel for verdens fattige og samtidig føre handelspolitik med udgangspunkt i Danmarks egne interesser, tegner det ikke godt”.
Og videre, så ingen kunne være i tvivl: “Der er pokker til forskel på det fokus, en udviklingsminister har, og det fokus, en minister for Danmarks handel anlægger”.
Ladekarl først til at bryde linjen
Sprækkerne i u-landsmiljøet kom frem mandag morgen, da generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, anslog noget andre toner. Han gav udtryk for, at sammenlægningen af områderne handel og udvikling kan gøre ministerposten mere betydningsfuld.
Og mente generelt, at nyskabelsen er positiv, fordi handel og udvikling hænger nøje sammen.
”For hvis udviklingslandene får handelsmuligheder både den ene og den anden vej over grænserne, kan det give vækst og bedre mulighed for at reducere fattigdom,” sagde Ladekarl.
“Det handler om respekt for afrikanerne”
Sprækkerne hos NGOerne blev endnu mere synlige, da Elsebeth Krogh meldte ud. Den 57-årige kendte bistandsveteran er chef for Center for Kultur og Udvikling (CKU), som passer vore kulturelle bånd til u-landene, så hendes ord bemærkes.
“Med denne konstruktion er vejen banet for en mere tidssvarende tilgang til udvikling”, lød det og “med sammenlægningen af handel og udvikling bevæger vi os væk fra den gammeldags forestilling om ensidigt hjælpearbejde til passive ofre i udviklingslandene. Det handler i virkeligheden om respekt for afrikanerne,” gjorde hun gældende.
“Klassisk udviklingsbistand som rent vand, skolegang og sundhed er fortsat altafgørende fokusområder, men den del af udviklingsarbejdet kan med fordel kobles tættere med at udvikle bedre vækstmuligheder for erhvervslivet og entreprenante ildsjæle i udviklingslandene”.
“Det sker bedst i mødet med et investeringsvilligt internationalt erhvervsliv med mod på ekspansion, der kan hjælpe med at skaffe adgang til et større marked,” anførte hun.
Red barnet om mulig “erhvervificering”
Heller ikke vicegeneralsekretær i Red Barnet Danmark, Jonas K. Lindholm, befandt sig blandt nej-strammerne, men var mere forsigtig i ordvalget end Krogh.
“Hvis (udviklingsminister) Mogens Jensen (S) formår at varetage handelsområdet på en måde, så det understøtter u-landenes vækst, kan det samtidig understøtte fattigdomsbekæmpelsen”, sagde han til Politiken.
“Hvis der sker en erhvervificering af udviklingsområdet, sker det på bekostning af det rettighedsbaserede aspekt i udviklingspolitikken. Og så er det absolut ikke nogen fordel. For så kommer handelsinteresserne til at skygge for u-landsinteresserne”, sagde Jonas K. Lindholm.
Trådte vande
Betegnende var det, at mange u-landsorganisationer trådte vande – også flere af de store. De sagde enten ikke et ord eller undveg emnet.
Til de sidste hørte Folkekirkens Nødhjælp, som valgte at koncentrere sig om at glæde sig over den nye ministers interesse for at bistå de fattige og udstødte.
Til de første hørte ellers så højlydte organisationer som Mellemfolkeligt Samvirke – og adskillige andre.
Men der var da dem,, som bakkede Vagn Berthelsen fuldt op i hans betragtninger om “skråplanet”.
”Handel er vigtig for u-landene, men handelsministerposten blev i sin tid ikke just skabt for at gavne disse lande, men derimod dansk eksport. Det kan således være en indbygget modsætning mellem de to ministerområder”, lød det fra generalsekretær for katolske Caritas Danmark, Jann Sjursen.
”Der er mildest talt arbejde nok i forhold til udviklingsbistanden. Det er jo ikke kun er et spørgsmål om at dele penge ud, men først og fremmest at være aktiv i internationale forhandling og i forhold til Danmarks programsamarbejdslande”, sagde den fhv. minister.
“Lidt bekymrede” KULU
Så var der Janice Førde, forkvinde i Kvindernes U-landsudvalg, som i en kommentar her på U-landsnyt.dk mest hældede til at tage afstand fra at koble handel og udvikling så politisk direkte som nu.
Hun skrev bl.a.: “I KULU har vi i mange år beskæftiget os med sammenhængen mellem u-landsbistand og handelspolitik, og grundlæggende er vi enige i, at den nye ministerkombination er interessant og rummer nogle muligheder for en nødvendig samtænkning – hvis altså det bliver gjort rigtigt”.
“Vi kan nemlig heller ikke lade være med at være lidt bekymrede, og har hæftet os ved, at Mogens Jensens titel er handels- og udviklingsminister – i den rækkefølge. Vi håber ikke, at det betyder, at udviklingspolitikken i højere grad bliver underlagt handelspolitiske og indenrigsøkonomiske interesser”.
“Så KULU siger: En handelspolitik, hvor rettigheder, køn og udvikling er tænkt med ind, kan være med til at lægge en ramme omkring udviklingsarbejdet, der kan give det langt større effekt”.
“Men selve udviklingspolitikken skal fortsat rette sig mod de største behov – sikring af rettigheder, herunder ligestilling, og bekæmpelse af fattigdom”, skrev Janice Førde.
