Samråd i Udenrigsudvalget gav ingen afklaring om Vestsahara

ecdg_vestsahara
Forfatter billede

Udenrigsudvalget havde i fredags den 24.marts kaldt udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i samråd for at drøfte EU-domstolens afgørelse, der klart afgør, at Vestsahara ikke er en del af Marokko og at handelsaftaler mellem EU og Marokko ikke omfatter Vestsahara.

Ministeren skulle forholde sig til, hvad han mener om dommen og hvilke konsekvenser den vil få for dansk udenrigspolitik – især overfor EU og Marokko.

Han blev også spurgt, om han mener, dommen vil have en positiv indvirkning på løsningen af situationen i Vestsahara og hvilke konsekvenser dommen vil få for danske virksomheder, der engagerer sig i Vestsahara.

Der var tale om et lukket samråd, som vi ikke kan referere fra, og det lykkedes ikke inden nyhedsbrevets deadline at få en redegørelse fra Anders Samuelsen om samrådet – og hvilken vejledning regeringen vil give danske virksomheder, der handler med Marokko.

De risikerer efter dommen at begå ulovligheder, hvis de eksempelvis køber frugt og grønt, der stammer fra Vestsahara – eller servicerer maskiner, der er opstillet på besat område.

Møde med erhvervslivet

Læs resten af artiklen hos Afrika Kontakt