Sejr til Cuba i Rådet for Menneskerettigheder

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Rådet for Menneskerettigheder har på sit 5. møde i Geneve besluttet at nedlægge posten som Højkommissær for Menneskerettigheder i Cuba.

Det bliver i Cuba set som en “historisk sejr” og et hårdt slag mod USA og EUs anticubanske politik.

Regeringsavisen, Granma, hylder den ny linie i Rådet for Menneskerettigheder, som afløser Menneskerettighedskommissionen.

Med beslutningen afslutter Rådet årtiers “isolering og diskrimination” af Cuba og annullerer de resolutioner og andre mekanismer, som USA fik gennemført i Kommissionen ved hjælp af “trusler og bestikkelse”.

Cubas udenrigsminister Felipe Pérez Roque udtalte onsdag, at grundlaget for USAs økonomiske sanktioner mod Cuba nu er væk.

TEGN PÅ NYE TIDER FOR CUBA

Granma giver gruppen af Alliancefrie Lande og andre u-lande æren for Rådets beslutning.

26 lande i Rådet stemte for at afslutte den særlige overvågning af menneskerettighederne i Cuba – inklusive EU. Kun Canada, Tyskland, USA og Tjekkiet stemte imod, skriver Granma.

Det ser Felipe Pérez Roque som et lovende tegn på et nyt klima mellem EU og Cuba.

OGSÅ RØRELSE I USA

Samtidig vokser presset i USA for at afskaffe den økonomiske embargo mod Cuba, som har stået på i næsten 50 år.

Den spanske avis, El Mundo, skriver at fremstående republikanske og demokratiske kongresmedlemmer torsdag fremlagde et lovforslag om at lempe på embargoen.

De vil lempe restriktionerne imod ind- og udrejse for de to landes borgere og øge handelen med landbrugsvarer, som et første skridt på vej mod en normalisering af samhandelen mellem de to lande.

De betegner embargoen som en fiasko, der udelukker amerikanske eksportører, mens canadiske og kinesiske firmaer udnytter mulighederne i USAs “baggård”.

De mener, at samhandel er den bedste måde til at fremme en demokratisering af Cuba.

Det anses dog for meget usikkert om lovforslaget går igennem, da det vil støde på stærkt modstand i Bush-regeringen og fra magtfulde anti-castro kræfter i kongressen.

Ikke mindst i lyset af det forestående præsidentvalg i USA, hvor de eksilcubanske stemmer tillægges stor betydning.

USA har fastholdt en næsten total embargo siden 1962, da Cuba under ledelse af revolutionshelten Fidel Castro nationaliserede amerikansk ejendom i landet.