Verdens befolkning vokser hvert år med 78 millioner mennesker. I 2050 vil Jordens indbyggertal være steget fra 6,7 milliarder til over 9 milliarder.
Presset på ressourcerne stiger, når folketallet vokser. U-landene møder de største udfordrin-ger. Og de forstærkes af klimaforandringerne. Kvinder er særligt sårbare. Over 200 millioner kvinder har ikke adgang til den prævention, de ønsker at benytte.
Et panel bestående af udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) og en række eksperter vil på et internationalt seminar onsdag den 18. november i København diskutere sammenhængen mellem disse udfordringer og mulige løsninger. Seminaret er arrangeret af Udenrigsministeriet, FNs Befolkningsfond (UNFPA) og Københavns Universitet
Paneldeltagerne er Ulla Tørnæs, Ghanas miljøminister Sherry Ayittey, Safiye Cagar fra UNFPA, Jeffrey Sachs, professor og direktør for “The Earth Institute” på Columbia University i New York (deltager via video-link) samt Roger Martin, der leder den britiske NGO, “Optimum Population Trust”
På seminaret lancerer UNFPA sin årlige State of World Population Rapport, som i 2009 sætter fokus på sammenhængen mellem klimaforandringer, befolknings-udvikling og ligestilling.
Læs mere om seminaret i u-landsnyts kalender under dato 18.11.09.