Send et e-gækkebrev og hjælp nogle af verdens forældreløse børn

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Traditionen lyder, at man skal sende gækkebreve ud inden påske og for andet år i træk kører SOS-Børnebyerne en kampagne på www.gaekkebrev.dk der skal gøre opmærksom på arbejdet for verdens forældreløse og forladte børn.

I Laos kan SOS-Børnebyerne sende et barn i skole i over en måned for 25 kroner. Et beløb, man ikke engang kan købe et middelstort påskeæg for her i Danmark, fremgår det af en pressemeddelelse tirsdag fra organisationen.

For at fejre forårets komme kan man derfor sammen med SOS-Børnebyerne sende et e-gækkebrev.

– SOS-Børnebyernes vision er, at ethvert barn skal vokse op i en familie. At sidde med forældre eller søskende og klippe gækkebreve eller sende dem til ens nærmeste er et symbol på, hvad vi gerne vil give alle verdens børn: En tryg opvækst, siger Hanne Rasmussen, direktør for SOS-Børnebyerne, der netop har iværksat den landsdækkende gækkebrevskampagne.

Kampagnen omfatter breve til danskerne, go-cards og hjemmesiden gaekkebrev.dk.

Datidens dating

At skrive gækkebreve er en gammel dansk påsketradition, som for alvor blev populær omkring 1800-tallet. Tidligere var gækkebreve en måde for unge mennesker at sende hemmelige kærlighedserklæringer til hinanden; altså datidens dating. I dag er gækkebreve også noget man gør på nettet.

Hanne Rasmussen håber, at mange benytter lejligheden til både at sende gækkebreve og blive fadder for et barn eller på anden måde bidrage til SOS-Børnebyernes langsigtede arbejde.

På gaekkebrev.dk kan man tillige læse om, hvordan det er at holde påske i en af de 457 børnebyer verden rundt.

Yderligere oplysninger hos Line Wolf Nielsen, kommunikationschef: direkte 33 73 02 46 / mobil 31 71 84 22.

SOS-Børnebyerne, Nørre Voldgade 11, 3. sal, 1358 Kbn K, Tlf.: 33 73 02 33, Fax. :33 73 02 30, web: www.sos-borneby.dk