Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) “løber fra klimaløfte og svækker Danmarks position som COP 15- formand yderligere”.
Det siger folkesocialisten Steen Gade, der er formand for Folketingets miljøudvalg. Derfor vil han have statsministeren til at forklare sig i folketingssalen, skriver SF i en pressemelding fredag.
– Statsministeren begår et klokkeklart klimaløftebrud og det kun 2 måne-der efter accorden (aftalen) blev vedtaget i København, siger Steen Gade.
Han henviser til VK-regeringens såkaldte konvergensprogram, hvoraf det fremgår, at klimabistanden til udviklingslandene i de kommende år skal tages direkte fra u-landsbistanden.
Det står i åbenlys modstrid til, hvad Danmark forpligtede sig til under den store klimakonference i København for kun 2 måneder siden, hedder det fra SF.
– I den såkaldte accord hedder det, at midlerne til klimabistand skal være “nye og ek-stra”. Et løfte, som de rige lande har givet siden klima-mødet på Bali i 2007, og et helt afgørende tilsagn for at sikre global opbakning til en aktiv klimaindsats fra udviklingslandene, siger Gade.
– Det springer ekstra meget i øjnene, at statsministeren netop brugte den hurtige hjælp til udviklingslandene som sit alibi for, at det ikke blev en total fiasko. I hans nytårstale pralede han ligefrem med, at der nu er opnået enighed om at afsætte et meget betydeligt milliardbeløb til at hjælpe udviklingslandene, fortsætter Steen Gade.
SF kalder derfor statsministeren i salen til næste onsdagsspørgetid for at forklare løftebruddet og dets konsekvenser for tilliden til det danske formandskab i COP 15 op til næste møde i Mexico, hedder det.
Steen Gade har desuden ikke meget til overs for Søren Pinds reaktion på sagen,
– I TV2 nyhederne i aftes kastede udviklingsministeren sig med dødsfor-agt ind i et forsvar for statsministeren ved at angribe SF. Trist er det, at han følte sig nødsaget til at lyve om SF’s finanslovsforslag, siger Gade.
– Sagen er nemlig den, at SF’s finanslovforslag for 2010 netop tager højde for den diskussion og gør klimabistanden til en ekstra bistand, der oven i købet flyttes til Klimaministeriet for at tydeliggøre, at det er ekstra, slutter han.
Spørgsmål til Statsministeren til mundtlig besvarelse (af Steen Gade):
“Hvorfor vælger statsministeren at underminere Danmarks mulighed som COP 15 formand i 2010 ved at løbe fra de løfter om ny og ekstra klimabistand til udviklingslandene, som statsministeren på Danmarks vegne gav i Københavneraftalen (“Copenhagen accord”), og som han tidligere selv har fremhævet som et vigtigt resultat?”
SNUPPER 300 MILLIONER U-LANDSKRONER
Ifølge udviklingsminister Søren Pind (V) kalkulerer regeringen med at tage 300 millioner kr. af u-landsmidlerne og bruge dem til klimaindsat-ser i udviklingslandene.
I sluterklæringen fra klimatopmødet i København i december står der klart og tydeligt, at de rige landes klimabistand til de fattige lande skal være “nye og additionelle” penge. Klimabistanden må ikke finansieres ved hjælp af midler, som de rige lande har afsat til almindelige u-lands-projekter.
Ifølge Connie Hedegaard (K) – EUs klimakommissær og Danmarks tidligere klimaminister – bør alle rige lande, også Danmark, efterleve løftet om, at klimastøtten lægges oven i u-landsbistanden.
“Det er en klar forventning hos modtagerlandene, at det er nye og ekstra penge, vi taler om, så de ikke indirekte selv betaler”, skriver Connie Hedegaard i en e-mail til Kristeligt Dagblad.
Yderligere oplysninger hos Steen Gade, tlf. 33 37 44 12 og e-mail [email protected]