SHOKO!Festival – nu som dokumentarfilm!

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Få af os var til stede i Harare, Zimbabwe, sidste år i september, hvor SHOKO!Festivalen viste unik brug af urban kultur i kampen for social forandring – men nu kan vi komme med på nettet.

I løbet af de fire dage i september, hvor styret i Zimbabwe blev udfordret af kreative sjæle, fandt live-koncerter, kunstnerdebatter, international poetry slam, filmforevisninger, live-optagelser, live graffiti og en konference for kulturelle aktivister sted – næsten på en og samme tid.

Over 1.200 personer besøgte Shoko I løbet af de fire dage, der omfattede mere end 50 forestillinger og 15 workshops og seminarer. Og da vi på U-landsnyt skrev om begivenheden i efteråret sidste år, var det med en vis ærgrelse over at måtte gå glip af dette unikke arrangement med top of the pop inden for urban kultur og kulturel aktivisme i det sydlige Afrika.

Magambanetwork

Den 15 minutter lange dokumentarfilm fra festivalen giver et indtryk af, hvordan den urbane kultur stortrives – selv under trange kår i Zimbabwe-krisen.

[video:http://www.youtube.com/watch?v=U29cpwpLm3U&context=C3c8e148ADOEgsToPDskKM3QWpLz-G-RWqzxg7HhCB]

Magamba, der var arrangør af festivalen, præsenterer derfor nu til vores store glæde sammen med Nomadic Wax en lang række enkeltstående liveoptagelser af optrædener, workshops, konferencer og oplæg under Shoko Festival 2011.

Det sker på deres Youtube-kanal: http://www.youtube.com/user/MAGAMBANETWORK

Dokumentarklippene viser bla. interview med arrangørerer og kunstnere, der fortæller, hvorfor begivenheden kan bidrage til udvikling af kunst, og hvordan den åbner et demokratisk rum.

Hovednavnene på festivalen var bl.a. Akala (UK), Tumi and the Volume (SA), Hired Gun (USA) as well as Drea (Botswana), DJ Bionic (SA), Florian Gaag (Germany), Nomadic wax (USA) , Timothy Mwaura (KEN), Dikson, Outspoken & the Essence, Synik, the Monkey Nuts, Comrade Fatso & Chabvondoka

Om Magamba

Magamba er Zimbabwes førende spoken word og hip hop organisation og har været banebrydende i sit engagement i spoken word i Zimbabwe. Comrade Fatso, medstifter af Magamba, begyndte House of Hunger Poetry Slam, Zimbabwes første Poetry Slam, der fortsætter den dag i dag. Magamba iværksaate også den månedlige Mashoko begivenhed – Zimbabwes mest indflydelsesrige spoken word og hip hop begivenhed, hvor over 200 unge deltager ved hvert arrangement. Magamba kører ungdomsprojekter, projekter med sociale medier og lancerede den banebrydende Shoko Festival.
www.magambanetwork.com

Om Nomadic Wax

Nomadic Wax er et fair-trade internationalt pladeselskab, samt en film-, musik- og uddannelsesevents produktionsvirksomhed med speciale i hip hop og undergrundsmusik fra hele verden.

Siden 2001 er Nomadic Wax vokset til et internationalt anerkendt varemærke inden for global urban musik og medier, der arbejder med hundredvis af banebrydende kunstnere over hele verden. Fra fokus på Afrika og den afrikanske diaspora har Nomadic Wax udvidet sine projekter i Mellemøsten, Sydamerika, Europa, Asien og Caribien.

www.nomadicwax.com