Sikkerhed, vækst – udvikling – journalistisk vue

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Regeringens prioriteringsplan for dansk u-landsbistand 2005-2009 hedder: Sikkerhed, vækst – udvikling. Det er nærliggende at tage ordvalg og rækkefølge i titlen som signaler om, at u-landsbistanden i de kommende fem år skal handle om sikkerhed, vækst og udvikling (i den orden), og slet ikke om fattigdom, der dog var Danidas mantra i de sidste årtier.

En hurtig gennemgang af planen tyder dog på, at regeringen vil beholde tidligere års fattigdomsorientering, men tilpasse den til nye tiders krav og til de politiske virkemidler, som den selv lægger vægt på.

Regeringen hugger godt nok store lunser ud af det samlede bistandsbudget til Irak (150 mio. kr i 2005-2006) og Afghanistan (550 mio. kr i 2005-2009), men prioriteringsplanen sætter alligevel fokus på Afrika syd for Sahara og de fattigste afrikanske lande.
Den hidtidige regionale fordeling af den bilaterale danske u-landsbistand med 60 procent til Afrika bevares, men prioriteringsplanen vil
– øge bistanden til aids-ramte kvinder, børn og unge i Afrika;
– øge bistanden til de afrikanske landes forvaltning af vandressourcer;
– øge bistanden til konflikthåndtering og -forebyggelse i Afrika og
– sætte fred og stabilitet i Afrika i centrum under Danmarks forventede medlemskab af FNs sikkerhedsråd.
De afrikanske lande skal også have hjælp til at hjælpe sig selv ved at få mere ud af samhandlen med Europa. Danmark vil bl.a. skubbe på, så fattige lande får bedre mulighed for at eksportere landbrugsvarer til f.eks. EU.

Regeringen bebuder, at den vil udmønte sin nye afrika-politik mere detaljeret og fremlægge resultatet til efteråret.

Regeringen bebuder også en ny handlingsplan for bistandsindsatsen mod aids, som får lidt flere penge i de kommende fem år. En del af pengene går ind i en pulje på 25 mio. kr årligt, som danske NGOer kan trække på.

Dansk militær og danske bistandsfolk har i stigende grad været aktive i de samme områder i de seneste år, og prioriteringsplanen lægger op til, at nu skal disse to sider af Danmarks internationale indsats for alvor samtænkes.
– De enkelte aktører må gensidigt understøtte hinandens indsatser for at sikre et målrettet og effektivt bidrag til stabilisering og normalisering i et konfliktområde, hedder det.
Regeringen siger, den har lanceret et nyt initiativ for civil-militært samarbejde med henblik på at øge den samlede effektivitet af Danmarks indsats i kriseområder, hvor der er indsat danske styrker.
De civile, militære og humanitære aktørers indsats skal i videst muligt omfang og fra første færd ske fokuseret og koordineret, hedder det.
Regeringen vil også øget den humanitære bevilling til bl.a. stabiliseringsindsatser til gavn for lokalbefolkningen i områder, hvor det danske forsvar er til stede.

Jørgen Harboe

Se også artiklen: Sikkerhed, vækst – udvikling.