Efter de britiske vælgere i 2016 stemte for at forlade EU – det såkaldte Brexit – arbejder regeringen på højtryk på at finde ud af bl.a. hvordan det skal foregå og hvad det vil koste. Meget af det skal forhandles mellem Storbritannien og EU og her mener visse medlemmer af regeringen i London, at landets store udviklingsbistand skal bringes i spil. Det skriver dagbladet The Times.
Tanken er at dirigere større beløb fra bistanden til Afrika og Asien til de baltiske lande, Polen, Ungarn og andre lande i det tidligere Østeuropa for at købe sig til en god aftale med EU.
Tankerne møder dog modstand i Department for International Development (DfID), der er landets svar på Danida – dog med den forskel at DfID ikke er en del af udenrigsministeriet som Danida er det. Herfra lyder det, at kun lande som Ukraine og Albanien er “fattige nok” til at modtage officiel udviklingsbistand og at det vil være i strid med OECD’s regler, at bruge officiel bistand i f.eks. de baltiske lande.
OECD – Organisation for Economic Co-operation and Development – er de vestlige, rige landes samarbejdsorganisation, som også tæller Danmark blandt sine medlemmer.
Ifølge avisen har DfID’s reaktion skabt vrede i udenrigsministeriet, hvor ministeren Boris Johnson allerede har afsat 700 millioner pund (godt 6 milliarder kroner) til at styrke de baltiske landes sikkerhed.
