Anmeldelse af Lis Garval, U-landsnyt.dk.
Emanuele Crialese pirker til vores medmenneskelighed i filmen “Terraferma”. Er det almindelig anstændighed at hjælpe flygtninge fra Afrika, der risikerer livet for at få en bedre tilværelse i Europa?
Hvis det er forbudt at hjælpe illegale immigranter, skal vi så lade dem drukne? Eller skal vi redde dem, koste hvad det vil?
Den italienske instruktør sætter en siciliansk fiskerfamilie i et moralsk dilemma, da farfaderen og barnebarnet Filippo redder flygtninge fra druknedøden.
De er ikke i tvivl om, at de skal reddes op af vandet, men skal de udleveres til politiet eller skjule dem?
Dermed er hovedtemaet slået an, men Crialese kan ikke dy sig for parallelt at skildre den unge Filippos udvikling, og det har ikke den tilsigtede effekt. Den må være at få os til at opleve familiens svære situation gennem en personhistorie, men den distraherer kun.
Hav med sorgløse – og desparate
Handlingen foregår på den lille ø Linosa. hvor fiskeriet har kendt bedre dage og har måttet vige for turisme. Øen kan byde på en bjergtagende natur og et fristende omkringliggende Middelhav, og sommerturisterne strømmer til.
De basker begejstret rundt i det blå, blå hav, der også rummer både med desperate illegale indvandrere, der ofte er druknedøden nær.
Vi følger den 20-årige Filippo , der er søn og sønnesøn af fiskere, og som også vil være fisker. Hans mor, der er enke, mener, han skal finde en bedre levevej, og da hun lejer familiens hus ud til tre unge turister, kan Filippo også øjne interessante muligheder.
Dem udnytter hans onkel allerede. Onklen arrangerer bl.a. sejlture for turister og tjener penge.
Da alt ændrer sig
Men alt ændrer sig, da Filippo og hans farfar på en af deres fisketure, støder på en lille båd, overfyldt med illegale immigranter.
Kystvagten giver dem besked på at holde sig på afstand og ikke redde en druknende mor og hendes søn. Det gør de alligevel, selv om det kan få alvorlige følger for dem.
Politiet beslaglægger deres båd, fordi de har overtrådt loven og berøver dem deres levevej.
Familien skjuler også den unge mor og hendes søn, og der kommer endnu en flygtning til, da kvinden føder en datter. Filippos mor er bange for at huse flygtningene, men kapitulerer, da babyen gør sin ankomst. Så kan heller ikke hun sende dem væk.
Se den film
Hvordan det går de illegale immigranter? Det skal ikke fortælles her. Gå i biografen og se filmen.
“Terraferma”, der fik Juryens særpris på Venedig Film Festival i 2011 og på samme festival vandt UNICEF-prisen, er så smuk, medrivende og tankevækkende, at man næsten glemmer, at den vil for meget og derfor forekommer lidt rodet.
“Terraferma” har Danmarkspremiere torsdag den 10. maj.
Den vises i Grand Teatret i København, Øst for Paradis i Århus, Café Biografen i Odense, Biffen i Aalborg, Værløse Bio og Nicolai Biograf i Kolding.
Den præsenteres af Camera Film.
Man kan læse mere om filmen og se dens trailer på
http://www.grandteatret.dk/film/filminfo/?filmid=7780293
