Mellemfolkeligt Samvirkes formand, Bent Nicolajsen, langer i et indlæg i 92-gruppens Nyhedsbrev ud efter VK-regeringen, som han mener mangler vilje til at lytte til aktørerne i det danske u-landsmiljø.
Han skriver:
“Det, der er godt, er ikke nyt og det, der er nyt, er ikke godt”. Sådan kan regeringens bistandsstrategi, “En verden til forskel”, i korthed beskrives.
Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde (U-landsrådet) er et af de råd og nævn, som findes endnu. Per Stig Møller (K) tilhører ikke den del af regeringen, som er mest døv på det øre, der vender mod eksperter og smagsdommere. Og de danske NGOer og andre folk fra u-landsmiljøet må forventes at være i stand til at tænke i helheder og trække de store linier op.
Med andre ord: Alle forudsætninger for en åben og konstruktiv dialog burde have været til stede, da U-landsrådet d. 6. oktober trådte sammen med Per Stig Møller for at diskutere den nye bistandsstrategi, “En verden til forskel”.
Jeg mener, at regeringens u-landspolitik særligt må kritiseres på 2 felter:
For det første er det et meget skidt signal, at koblingen mellem væksten i vores egen velstand og u-landsbistanden nu er afmonteret.
For det andet forekommer regeringen meget forhippet på, at u-landsbistanden partout skal spændes for terrorbekæmpelsens vogn. Og det på trods af, at det primært er al muligt andet end fattigdomsorienteret u-landsbistand, som kan bremse terrorismen.
Disse og andre kritiske bemærkninger faldt stort set på stengrund hos ministeren. Vi blev derfor bekræftet i den fornemmelse, som vi fik, da embedsmændene i ly af mørket sad og syslede med “En verden til forskel”: Regeringen vil nødig have råd om u-landsbistanden.
Som antydet var det ikke udelukkende udenrigsministeren, der stod i vejen for en konstruktiv dialog. U-landsorganisationerne har bestemt også en rem af huden.
Vi skal alle blive bedre til at blande os i debatten om de store linier i Danmarks rolle i verden. Hvis vi er mest engagerede i debatten, når den handler om vores egne budgetter, risikerer vi at bekræfte de mange i virkeligheden helt urimelige fordomme om “godhedsindustrien”, slutter formanden for Mellemfolkeligt Samvirke.
