Skibskirkegård i Indien overhales af endnu værre skrotstrande

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Mindre efterspørgsel og skrappere miljøkrav har gjort skibsophugning i Indien uattraktivt. Flere og flere af de udtjente skibe skrottes i stedet i Bangladesh, Kina og Pakistan under arbejdsforhold, der er endnu værre, skriver Politiken Søndag.

Den gamle danske Storebæltsfærge, “Kong Frederik IX”, ligger således stadig på stranden i Alang i den indiske delstat, Gujarat. En komite under den indiske højesteret vil formodentlig inden for kort tid afgøre, at det vil være ulovligt at skrotte færgen i Indien, og kræve, at den bliver sendt tilbage.

Fra 1994 til 2001 var Alang verdens største ophugningsplads, men i dag er blot 20 ud af 177 afdelinger aktive, og antallet af arbejdere er halveret, så der nu er under 30.000 ansatte.

Inderne er blevet overhalet af skrotpladser i Pakistan, Bangladesh og Kina, som kan skrotte tankskibe, færger og hangarskibe billigere og sælge stålet videre til en mere favorabel pris.

Spørger man ophuggerne, skyldes den faldende konkurrenceevne, at Indien har strammet miljøkravene og forhøjet tolden. Spørger man derimod miljøforkæmperne, er det først og fremmest, fordi de tilsvarende skrotpladser i Pakistan, Bangladesh og Kina er villige til at betale mere for stålet, skriver indiske aviser.