Skovbevarelse bør også handle om oprindelige folk

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Jens Mattias Clausen

Når det internationale program for skovbevarelse REDD+ gennemføres i u-lande bør der fokuseres på mere end blot skoves evne til at lagre CO2, eksempelvis de mennesker, der faktisk bor i skovene.

Det anslås, at mellem 15 og 20 % af verdens samlede udledning af drivhusgasser skyldes afskovning og skovnedbrydning. En indsats på området er de seneste år blevet identificeret som en forholdsvist lavt-hængende frugt i det globale klimadrivhus, og blev formelt sat på den internationale klimadagsorden ved COP13 på Bali, hvor mekanismen fik navnet REDD (Reducing Emissions from Deforestation and Forest Degradation).

REDD er fra fødslen af blevet promoveret som en rendyrket klima-mekanisme i den forstand, at målsætningen udelukkende er at reducere udledningen af drivhusgasser. Man har med andre ord reduceret forvaltningen af verdens skove til blot at være et spørgsmål om deres evne til at lagre kulstof.

Problemet er bare, at denne meget snævre tilgang slet ikke tager hensyn til de mange funktioner, skove har for især oprindelige og andre skovafhængige folk. Det indebærer også, at REDD går fra at være en mekanisme, der potentielt kan styrke skov-bevarelse, og dermed også lokale folks levegrundlag, til i stedet at blive en reel risiko for dem.

Erfaringerne fra projekter hidtil har været overvejende negative. Bl.a. har der været eksempler på tvangsflytninger af lokale samfund, ringe eller ikke-eksisterende konsultationsprocesser og en urimelig indskrænkning af lokales adgang til skoven og dens ressourcer.

Ved de sidste klimaforhandlinger i Doha blev de såkaldte non-carbon benefits for første gang sat på den formelle dagsorden for REDD. Disse gevinster kan eksempelvis være jordrettigheder til oprindelige og andre skovafhængige folk, retfærdig overskudsdeling af REDD-pengene, biodiversitets-bevarelse og lignende.

Det repræsenterer et mulighedsvindue, og det er derfor helt fundamentalt, at Danmark går forrest i kampen for at sikre, at REDD antager en mere holistisk tilgang til skovbevarelse. Ved at arbejde for, at REDD-betalingen også skal afhænge af leveringen af non-carbon benefits, har Danmark en mulighed for igen at promovere sig som et af de førende lande, når det kommer til oprindelige og andre skovafhængige folks rettigheder.

Jens Mattias Clausen er politisk rådgiver i 92-gruppen.

Kilde: 87. nummer af 92-gruppens nyhedsbrev – Nyt om miljø og udvikling, juni 2013.