Slagsmålet om bistand og flygtningeudgifter er ikke nyt

Jesper Heldgaard

28. marts 2022

Læsetid: 4 min

”Danmark har siden 1992 finansieret modtagelse af flygtninge i Danmark af udviklingsbistanden, helt i overensstemmelse med de internationale regler.” Sådan lød det ad flere omgange fra den socialdemokratiske regering, da den i sidste uge præsenterede – og fik vedtaget – sit forslag om at skære 2,2 milliarder kroner af dette års udviklingsbistand for at finansiere hele den ekstraudgift, Danmark forventes at få i år på grund af den øgede flygtningestrøm på mere end 20.000 fra Ukraine. Dét tal blev få dage efter opjusteret til over 100.000. Dermed bliver ekstraregningen betydeligt større. Det samme gør slagsmålet om, hvor pengene skal tages fra.

Der er næppe tvivl om, at udviklingsbistanden står over for endnu flere besparelser, men udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har dog bebudet, at der også skal findes penge andre steder. ”Vi kan jo ikke helt tømme kontoen for udviklingsbistand,” som han lakonisk har udtrykt det.

Det er langt fra første gang, at Danmark, ligesom resten af Europa, er blevet ramt af pludselige, store flygtningestrømme. Og det er heller ikke første gang, der har været debat om, hvorvidt udviklingsbistanden skulle betale hele ekstraregningen. Regeringen har ret i, at der ikke er noget nyt i, at udviklingsbistanden må holde for. Alligevel er der nogle afgørende forskelle på situationen nu og tidligere.

I 1990’erne var dansk bistand på 1 procent

Det var konflikterne på Balkan, der i 1990’erne udløste den første eksplosion af antallet af flygtninge til Danmark, også under en S-ledet regering, der lod udviklingsbistanden finansiere hele ekstraregningen, selv om der også dengang lød kritik.

I år 2000 nåede udgiften til at modtage flygtninge i Danmark for første gang nogensinde over en milliard kroner af udviklingsbistanden. Helt nøjagtigt en milliard og fire millioner kroner. Selv om det var et voldsomt tal, svarede det kun til 7,5 procent af den samlede udviklingsbistand, fordi Danmark dengang ydede en procent af bruttonationalindkomsten (BNI) i udviklingsbistand. Selv fraregnet udgiften til flygtningemodtagelse var den danske bistand altså langt over de 0,7 procent af BNI, som FN anbefaler.

Chokket i 2014

I årene efter 2000 faldt udgiften til flygtninge og nåede i 2008 helt ned på 251 millioner kroner af den samlede udviklingsbistand. Den var til gengæld faldet efter VK-regeringens sparehug i 2001 til at svinge mellem 0,8 og 0,9 procent af det danske BNI.

I 2011 tog S-R-SF-regeringen over, blandt andet med et løfte om igen at sætte den danske bistand i vejret. Et løfte, der dog aldrig blev indfriet. Det afholdt ikke regeringen fra at lade udviklingsbistanden betale hele regningen, da flygtningestrømmen til Danmark fra 2014 igen voksede. På finansloven for 2014 satte regeringen hele 1,44 milliarder kroner af udviklingsbistanden af til at modtage flygtninge. Der kom imidlertid ikke så mange flygtninge som ventet, så da regeringen, der i mellemtiden var blevet en SR-regering i 2014, fremlagde sit finanslovsforslag for 2015, var udgiften sænket til 980 millioner kroner.

Kort efter eksploderede flygtningestrømmen til Danmark, og SR-regeringen annoncerede, at den ville bruge rekordhøje 3,5 milliarder kroner af udviklingsbistanden til at betale de øgede udgifter – altså godt 2,5 milliarder kroner mere end blot et par måneder i forvejen.

Igen førte det til voldsomme protester, og dengang virkede de: Regeringen gik med til at hæve udviklingsbistanden på finansloven for 2015 fra de oprindelige 0,83 procent til 0,87 procent af BNI. Det betød, at der ’kun’ skulle spares 1,5 milliarder kroner på den egentlige udviklingsbistand i 2015 i forhold til det oprindelige finanslovsforslag.

2016: Næsten hver tredje bistandskrone til flygtninge i Danmark

I 2015 gik Danmark til valg. Det resulterede i en ny et-parti-regering under Lars Løkke Rasmussen (V). Venstre var blandt gået til valg på at sætte udviklingsbistanden ned til 0,7 procent. Det skar cirka 2,1 milliarder kroner af bistanden i finansloven for 2016, hvor den samlede danske bistand forventedes at blive på næsten 14,7 milliarder kroner. Kort efter at finanslovsforslaget var fremlagt, ramte en historisk voldsom bølge af flygtninge Danmark og det øvrige Europa. Det fik regeringen til at forhøje flygtningeudgiften på den kommende finanslov til rekordhøje 4,4 milliarder kroner. Kombinationen af besparelser på den samlede udviklingsbistand og det øgede antal flygtninge betød med andre ord, at der var lagt op til at bruge næsten 30 procent af den samlede udviklingsbistand i Danmark til at modtage flygtninge.

Den egentlige danske udviklingsbistand nåede et lavpunkt, man skulle mere end 40 år tilbage i historien for at finde.

Flygtningeudgifter estimeret for højt

Det hører med til historien, at skiftende regeringer har haft en tendens til at overvurdere antallet af forventede flygtninge og dermed det beløb på det kommende år finanslov, der skulle afsættes til formålet. Af de 4,4 milliarder kroner, der var afsat i 2016, blev det eksempelvis ’kun’ nødvendigt at bruge 2,77 milliarder. Det var godt for udviklingsbistanden, men det var ikke uproblematisk, at man først – med kort varsel – skulle skære et beløb, der viste sig at være for højt og siden – med lige så kort varsel – skulle bevilge næsten 1,7 milliarder ’ekstra’ for at ramme de 0,7 procent af BNI.

Reguleringsmekanisme til at modvirke chok

Netop for at undgå bratte op- og nedskrivninger på bistanden enedes et flertal i folketinget i 2017 om en såkaldt reguleringsmekanisme, så pludselige udsving – for eksempel i flygtningeudgifter eller i den samlede danske BNI – kunne udlignes over tre år.

Mekanismen har de seneste par år været i brug for at udligne udsving i den danske BNI, men overraskende nok har ingen talt om, at tage mekanismen i brug i forbindelse med de mange ukrainske flygtninge. Selv om det ikke ville sikre flere penge samlet til den egentlige udviklingsbistand over tid, ville det kunne sikre, at bistanden ikke allerede i 2022 skal bløde hele dette års udgifter til flygtninge, men at dele af regningen kunne skubbes et par år.

Udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark opgjort som udviklingsbistand