Slut med 25 års Casa Danesa i Nicaragua
Af Sven Gårn Hansen
MAK Managua
Den 2. august lukkede og slukkede Mellemamerika Komiteen (MAKs) kontor i Nicaraguas hovedstad, Managua. MAKs foreløbigt sidste konsulent i Mellemamerika sad tilbage med klenodierne, bl.a. skiltet fra det første danskerhus – i mange år Managuas eneste danske hus – og det rød-sorte diplom fra 90ernes mangeårige alfabetiseringsarbejde i San Francisco Libre.
MAK nåede at virke i Casa Otro Mundo es Posible i 3 år, sammen med Mellemfolkeligt Samvirke, International Børnesolidaritet, Dansk Handicapforbund og det hollandske ICCO.
Det var ellers en travl MAK-sommer i Nicaragua: 10 aktivister har været forbi Managua som abortkampagne-aktivister, på opsøgende arbejde i Leon, på tilsyn i Matagalpaprojektet, på tilsyn i Maquilaprojektet og for at arrangere strategi- og visionsseminar i Matagalpa.
Der blev god brug for de ekstra arme og ben, da inventaret skulle væk og fordeles. Kontorets skriveborde blev foræret til ATC Jinotega, som også køber den champagnefarvet pick up – så den bil, ENDEFTI-koordinatorerne Ann, Nicolai og Mikkel trak store veksler på på Jinoetgas lange, stenede veje, kommer nu hjem igen.
Til afskedsreception den 6. august var vi omkring 40 til humus og pitabrød fra Managuas palæstinensiske restaurant. Bondeorganisationer fra Matagalpa og Jinotega, fagforeningsfolk fra Maquilaprojektet og fra 3F og LO, brigadister og Leon-gruppe fra MAK, danske og nicaraguanske NGO-folk, og husets personale, som Tinas afskedstale især var rettet til.
José Solorzono, UNAGs formand i Matagalpa, tilbød at det gamle danskehusskilt kunne komme op på på væggen i mødelokalet hjeme i Matagalpa. Det ville kun være passende, når vi nu havde arbejdet sammen i lige så mange år, som der har været danskerhus… “Og så kan vi bare komme og hente det, når I får brug for det igen.”
Budskabet fra MAKs nye repræsentant i Nicaragua, Ove Faurby var:
“Det er ikke et tilbagetog, det er blot at føre kampen videre med andre midler: væk fra kontorene og op i bjergene. Man vil aaldrig vide hvor MAK er, men vil altid vide, at at MAK er der”.
MAK fortsætter med brigader i Nicaragua og Guatemala, hele 5 igangværende solidaritetsprojekter i Matagalpa, projektforberedende grupper i gang i El Salvador, Guatemala og Nicaragua, og grupper der undersøger måder at starte nyt solidaritetsarbejde op med ungdomskultur i Leon og barrio-arbejdere i Managua.
Vi har også stadig en fod indenfor i Casa Otro Mundo. Brigaderne har en redskabskasse stående til gear og grej. Og takket være de gode kammerater i International Børnesolidaritet, som vi delte garagekontor med hos AMNLAE i mange år, har lokalgruppen og besøgende aktivister altid adgang til skrive- og reolplads hos IBS.
I Nicaragua skal lokalgruppen træde i karakter, var Oves budskab: nu skal aktivisterne i Nicaragua også have lov til at vise, at de kan. Som vi gjorde med den nyligt overståede abortkampagne.
Managua-lokalgruppen har pt. 6 aktive medlemmer blandt fastboende og u-landsarbejdere for forskellige organsisationer, og fjernmedlemmer i Honduras og Guatemala.
De første opgaver bliver at sælge Komiteens biler, og binde løse ender efter kontorets lukning og også Maquilaprojektets lukning før tid i Nicaragua. Til januar får vi brigade, og skal gøre dem så velkomne som muligt.
Kilde: www.mellemamerika.dk
