Bjarne Harder Larsen, leder af 3Fs internationale solidaritets- og udviklingsarbejde, har arbejdet for 3F og SiD i 25 år.
Det kvarte århundredes virke i Fagligt Fælles Forbund (3Fs) tjeneste har bragt ham til lande over hele kloden.
Jubilaren begyndte som uddannelses- og arbejdsmarkedspolitisk konsulent i Nordjylland i 1989.
En måneds rejse til Nicaragua og El Salvador med SiD’s internationale afdeling i 1996 ændrede imidlertid radikalt hans faglige løbebane.
Her oplevede han forbundets internationale projektarbejde og besøgte fagforeninger og arbejdspladser i de to fattige lande i Mellemamerika.
En måned efter hjemkomsten blev han spurgt, om han ville tage over som leder af SiD’s indsats i Mellemamerika, en post han bestred indtil 2004.
Derefter blev han 3F’s repræsentant i Vietnam og senere i det sydlige Afrika, før han i begyndelsen af 2008 kom tilbage til det internationale solidaritets- og udviklingsarbejde med udgangspunkt i København.
Bjarne Harder Larsen sad i Socialdemokratiets hovedbestyrelse og forretningsudvalg fra 1988 til 1996.
På den private front har han fire børn og seks børnebørn i Danmark, Nicaragua og Sverige.
Se jubilarens tre bud på fremtidens u-landsbistand i et indlæg i februar 2012 på http://forsiden.3f.dk/article/20120221/INTERNATIONALT/120229990/1003
Se også
http://nordjyske.dk/nyheder/nordjyde-paa-global-udpost-i-asien/4948212d-36a5-4e7a-9145-6a20a34ca0e7/1/1513
Reception
Der er reception i anledning af jubilæet fredag d. 28. februar kl. 10-12.
Den holdes i receptionslokalet i 3F’s forbundshus, Kampmannsgade 4 i København.