“Karen Blixens Afrika” er titlen på dette års sommerkursus på Karen Blixen Museet. Blandt underviserne er den norske professor og Blixen-forsker Tone Selboe og lektor på Københavns Universitet Lasse Horne Kjældgaard.
Det fremgår af det foreløbige program, at fokus er på Karen Blixens erindringsværk “Den afrikanske farm”.
Sydney Pollacks filmatisering af værket ”Mit Afrika” med Meryl Streep og Robert Redford i hovedrollerne vil naturligvis blive inddraget ved siden af Blixens breve fra Afrika. Temaet sættes også ind i en postkolonial sammenhæng, hvor bl.a. kenyaneren Ngũgĩ wa Thiong’o’s kritik af Blixen vil blive diskuteret.
Kurset finder sted på Karen Blixen Museet fra d. 29. juni til d. 2. juli 2010. Kursusafgiften er 1.100 kr.
Tilmelding hos Yvonne Katz Juul, tlf. 45 57 10 57 eller e-mail [email protected]
Yderligere oplysninger om kurset hos museumsinspektør Anne Sofie Tiedemann Dal på tlf. 45 57 10 57
Læs det foreløbige program her: http://www.karen-blixen.dk/images/stories/BLIXEN_files/microsoft_word_-_sommmerkursus2010_til_web.pdf