Søren Pind dropper Zambia, Benin og Cambodja fra Danida-kredsen

Forfatter billede

Danidas bistand til henholdsvis Zambia i det sydlige Afrika, Benin i Vestafrika og Cambodja i Sydøstasien skæres bort over 2 til 3 år

Udviklingsminister Søren Pind (V) orienterede torsdag Folketingets Udenrigsudvalg om regeringens beslutning om at afvikle bistandssamarbejdet med de 3 lande, der er blandt verdens fattigste.

Beslutningen bliver stærkt kritiseret af Mellemfolkeligt Samvirke, som har været engageret i Zambia i mere end 40 år.

Blandt verdens fattigste lande

Zambia ligger nede som nummer 150 på FN’s Human Development Index over 169 lande, Benin ligger som nummer 134 og Cambodja er nummer 124. De 3 lande mister tilsammen dansk udviklingsbistand for 1,3 milliarder kroner.

– Hvis vi vil have råderum til nye udviklingspolitiske prioriteter og større gennemslagskraft i de valgte partnerlande, må der udfases i andre, udtaler Søren Pind i en pressemeddelse, og uddyber:

– Det er således vigtigt at understrege, at der ikke er en straffeaktion, når det er besluttet at udfase fra Zambia, Benin og Cambodja. Det er et spørgsmål om at gøre det endnu bedre i de lande, hvor vi bliver.

Udfasning på en ordentlig måde

– Målet er, at der gennem en yderligere fokusering af den bilaterale bistand skabes større gennemslagskraft i de resterende partnerlande og sikres et råderum til prioriterede indsatser indenfor hovedområder af den nye udviklingspolitiske strategi, herunder fremme af økonomisk vækst og beskæftigelse og indsatser i skrøbelige stater.

Søren Pind medgiver, at der “selvfølgelig stadig er udfordringer i de tre lande, men det danske udviklingssamarbejde har været med til at skabe resultater der gør det muligt for dem at fortsætte den positive udvikling også når den danske bistand ophører”.

– For alle tre lande gælder, at den danske bistand vil blive udfaset på en ordentlig måde, således at de resultater, der er opnået, konsolideres, siger han.

Skarp kritik fra MS

Regeringens beslutning bliver skarpt kritiseret af Mellemfolkeligt Samvirke, der især er stærkt bekymret for at droppe Zambia som programland. Zambia er det af de 3 lande, som Danmark har støttet længst, nemlig siden uafhængigheden i 1964, og MS har været i landet siden 1968.

“Vi forstår ikke Søren Pinds logik om, at han ”gerne vil være dér, hvor han får mest for sine penge”, som han citeres for i Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag,” skriver MS i en pressemeddelelse torsdag.

“Zambias er stadig et skrøbeligt land, men har i årtier været hjemsted for en fredelig og demokratisk udvikling. Derfor virker det ulogisk at udfase støtten til Zambia, hvis man vil støtte demokrati, frihed og fattigdoms-bekæmpelse – og man får i hvert fald ikke mest valuta for pengene ved at trække bistanden ud nu. Både på miljøområdet og inden for god regeringsførelse har Zambia vist gode resultater – ikke mindst på grund af støtten fra Danmark”, anfører MS videre.

Behov for klarere kriterier

– Vi ser frem til at se klarere kriterier for, hvilke lande Danida er til stede i og hvorfor. Når udviklingsministeren træffer beslutninger, der berører millioner af mennesker, bør der være gode og forståelige argumenter for det. En gennemskuelig udvælgelse af programlande er en afgørende forudsætning for langsigtet og konsistent udviklingsarbejde, siger Elsebeth Krogh, forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke.

Danmark er langt fra den eneste spiller på banen. Zambia er en væsentlig brik i Kinas strategi om at få størst udbytte af Afrikas naturressourcer. Det prioriteres så højt fra Beijing, at Kinas vicepremierminister besøgte landet tidligere i år.

Og Kina er mere end villig til at fylde de huller, som Danmark vil efterlade i Zambias statsbudget, UDEN at stille besværlige krav til den nuværende præsident om, at han behøver gå særligt meget op i valget i år, hedder det.

– Zambias kobberminer er ikke et argument for at trække sig ud. Ressourcerne, som kobberforekomsterne genererer, kommer kun de fattigste til gode og skaber langsigtet udvikling, hvis der er et stærkt civilsamfund, solidt demokrati og en korruptionsfri stat, som sikrer, at overskuddet ikke ryger udenlands eller i de forkerte lommer, anfører Elsebeth Krogh.