Søren Pind indbyder til Danidas første “Dialog Døgn” – kommentar: Når Pind og Danida tegner og fortæller

Forfatter billede

Udviklingsminister Søren Pind (V) sendte tirsdag indbydelser ud til “Dialog Døgnet”, som Danida holder for første gang. Det sker på Gerlev Idrætshøjskole syd for Slagelse onsdag den 16. og torsdag d. 17. juni.

Temaet i år er 2015 Målene – kommunikationssucces i krise?

Verden nærmer sig med hastige skridt 2015. Nogle af 2015 Målene bliver opfyldt, andre gør ikke. Skal vi erkende og kommunikere problemerne åbent? Hvordan når vi effektivt ud på nye medieplatforme med aktive og krævende brugere?

Skal 2015-kommunikation altid handle om bistand? Hvad sker der med billedet af udviklingslandene, når vi oplyser for at samle penge ind? Giver 2015 Målene særlige muligheder for at kommunikere om fattig-domsudfordringerne uden straks at skulle tilføje send-os-dit-bidrag?

Det er nogle af de spørgsmål, delta-gerne vil diskutere og arbejde fremad-rettet med.

Formen vil være en “kombination af inspirerende oplægsholdere, åben debat og en målrettet indsats for at omsætte inspirationen til kongstanker om fremtidens u-landsoplysning”.

Ambitionen er at gøre Dialog Døgnet til en tradition, og at det bliver dén årligt tilbagevendende begivenhed, som udviklingskommunikatører bare må deltage i. Hensigten er at samle førende kommunikationspraktikere og beslutningstagere til debat, networking og frugtbar dialog.

Et foreløbigt program for Dialog Døgnet kan ses i u-landsnyts kalender under dato 16.06.10.

Deltagerne skal bl.a. debattere med Robert Calderisi (forfatter til bogen: ’The Trouble With Africa – Why Foreign Aid Isn’t Working), Christian Balslev Olesen (tidligere chef for UNICEF Somalia), Claus Dahl (ekspert i sociale medier) og Danmarks FN-ambassadør, Carsten Staur. Som led i aftenens underholdning vil Damen Med De Blå Tænder lægge op til diskussion af kendisser i u-landsoplysningen.

Dialog Døgnets deltagere overnatter på højskolen eller på faciliteter i nærheden. “Gerlev Idrætshøjskole er kendt for sin gode mad, og de inspirerende omgivelser giver mulighed for aktive pauser”, hedder det i det åbne brev fra Søren Pind.

Der er begrænset antal pladser, som fordeles efter først-til-mølle-princippet. Deltagelse er gratis, men tilmelding forpligtende.

Dialog Døgnet gennemføres i samarbejde med Verner Kristiansen ApS og Operate A/S. Tilmelding sker til Laura Lorenzen på [email protected]

——————-
KOMMENTAR

Når Pind og Danida tegner og fortæller

Af Jesper Søe

Så kan man ellers komme med Danida et helt døgn på statens regning.

Søren Pind er den glade giver og man loves ophold kvit og frit på en højskole “kendt for sine gode mad”, tid til løbeture og svømning, kan se Damen Med De Blå Tænder “kaste din kendis i havnen”, høre Dogme Refleksioner og hvad ved jeg fra det bristefærdigt appellerende program.

Pind er på banen fra først til sidst; han starter med “at kridte banen op”, er selv opponent undervejs og hvem ved om han ikke også gir en crooner til den festmiddag, der (naturligvis) er indlagt.

Væk er alle de skrabede dage med ordtunge og meget seriøse udviklings-cafeer med minimalt service-udtræk og endeløs opremsen af egne hassaner fra snart sagt hvert et hjørne af bistandsverdenen. Nu skal der – ja, man tør knapt skrive det – rigtig slås til søren.

For der skal tænkes KONGSTANKER. Kongstanker om u-lands-oplysningen.

Som skrevet står: “Ambitionen er at gøre Dialog Døgnet til…..dén årligt tilbagevendende begivenhed, som udviklingskommunikatører bare må deltage i. Hensigten er at samle førende kommunikationspraktikere og beslutningstagere til debat, networking og frugtbar dialog”.

Hvad er det så for nogle størrelser, disse “udviklingskommunikatører” eller “førende kommunikationspraktikere”, der skal tegne og fortælle på Pinds og Danidas døgn? Det er helt, helt overvejende folk, der i forvejen er tilknyttet Danida i en eller anden funktion.

Vi andre, der passer udviklings-butikken som uafhængige og fritstående journalister i det daglige, kan allernådigst få lov at komme forbi og pippe med. Dvs dem af os, der overhovedet er indbudt (for at undgå misfor-ståelser er denne skribent en af de Pind-inviterede).

Er det dialog? Altså en reel af slagsen. Eller vil man bare snakke med sig selv og sine egne?

Er det virkelig dét Pind og Danida vil med sådant et døgn? Hvorfor vil man ikke høre om de “faktiske forhold ude i jernindustrien” – så at sige? Fra dem, der dag ud og dag ind passer den frie u-landsjournalistik, der er tilbage i dette land – både på nye og gamle medieplatforme. Udfordres lidt mere…. turde tåle lidt krasbørstige meninger fra frie fugle….

Det er jo efterhånden ganske få, der sidder rundt om – også ude i de fattige nationer (og det er ofte idealistiske unge mediearbejdere) – og søger at trænge igennem med, hvad konsekvenserne for vores egen virkelighed bliver af, at 4/5 af menneskeheden nu bor i dét, der med et gammeldags navn hedder Den 3. Verden.

Det er de rette “kommunikationspraktikere”, de virkelige “udviklings-kommunikatører”, dem, der har fingeren på pulsen og som kan anvise en vej frem, fordi de ved, hvordan klaveret spiller i en ofte svært forklarlig og i hvert fald indviklet medievirkelighed.

Ingen sådanne personer har fundet nåde for arrangørernes øjne – i hvert fald ikke, når skal tegnes og fortælles. Det lader man system-nære folk om. Her menes folk, som på en eller anden måde har en post, funktion eller anden tilknytning til “Mor Danida”.

Så det døgn og de autoriserede kongstanker, det måtte afføde, må Pind og Danida gerne have for mig. Helt for sig selv.

Blot håber jeg, at Damen Med De Blå Tænder, der skal “lægge op til diskussion af kendisser i u-landsoplysningen”, når at minde Pind om sin forgængers og partifælles misbrug af selvsamme kendisser i det herostra-tisk berømte “Dialog-projekt”, hvor forudsætningsløse kendte personer blev sendt af sted til afrikanske lande for at vælge u-landsprojekter ud.

Et af de tåbeligste påfund i u-landsoplysningens navn nogen sinde. Dem ser vi ikke gerne flere af fra det parti.

Lige til sidst:

Invitationen til det statsbetalte døgn kom på selve dagen for blodbadet i København – den 25. maj 2010, da VK og Pianisterne atter svang den store kniv over midlerne – ikke til de fattige, nej, de allerfattigste; dem, der i bogstaveligste forstand ikke har salt til et æg.

Jo, det var virkelig godt ramt.

Jesper Søe er journalist med u-landsforhold som speciale.

Kommentaren er stillet til rådighed for u-landsnyt af forfatteren