Op til nytår og i januar sætter SOS-Børnebyerne fokus på nytårsforsætter. Fra at være en skik, hvor man ønskede sig god høst i det nye år, bruger de fleste i dag forsættet til at sætte sig mål for slankekure eller motion.
En anden mulighed er at hjælpe et af verdens nødlidende børn, skriver organisationen i en pressemelding torsdag.
– Når nytåret står for døren, venter der os et nyt og ubrugt år, og de ritualer, der traditionelt findes omkring nytåret, handler om at påvirke det nye år på en eller anden måde, fortæller Charlotte S. H. Jensen, folklorist og ansat ved Nationalmuseet.
– I dag har vi ikke samme forventning til nytårets magi, men vi har stadig gamle traditioner som larm og fyrværkeri, der historisk har det formål at skræmme det onde væk, eller nytårsforsætter om, hvad vi ønsker os i det nye år. I gamle tider kunne det f.eks. være en god høst eller en bedre økonomi, forklarer hun.
I dag er de forsætter, danskerne sætter for sig selv, langt mere personlige – men også mere enkle. Det mener livsstilsekspert Christine Feldthaus:
– Moderne nytårsfortsætter handler i højere grad om ændringer, man vil gøre i forhold til sit eget liv. Hvis man altså overhovedet længere tror på nytårsfortsætter. Igen skal diktere os, hvad vi skal synes, tro, tænke og føle. Hvis man vælger at benytte nytårsaften til de store forandringers varsling, kommer det i så fald til at handle om alt det super banale, f.eks. at holde op med at ryge, at tabe nogle kilo og lignende, siger Christine Feldthaus.
I udlandet er hjælp til andre populært
Hos SOS-Børnebyerne er nytåret en god anledning til at skabe eftertanke om, hvad vi gør og kan gøre for andre.
– Vi har ikke tidligere oplevet, at netop nytåret er et tidspunkt, hvor danskerne i særlig grad vælger at hjælpe nødlidende børn, altså ved at man f.eks. sætter sig et forsæt om at gøre noget for andre, og i januar melder sig som fadder. Men vi ved fra andre lande, at velgørenhed i forbindelse med nytåret er populært, siger Line Grove Hermansen, kommunikationschef i SOS-Børnebyerne.
– Derfor har vi iværksat en kampagne, der skal gøre danskerne opmærksomme på, at man kan vælge at gøre noget for andre i 2007 – og ikke nødvendigvis kun for sig selv. Hvis man bliver fadder hos SOS-Børnebyerne giver man et forældreløst barn en ny familie, en tryg opvækst og en uddannelse. Det er da et forsæt, som ikke er banalt – i hvert fald ikke for det barn, der får hjælp, anfører Line Grove Hermansen.
Kampagnen har sloganet ”Hvad er dit nytårsforsæt?” og giver eksempler på nytårsforsæt blandt verdens forældreløse børn – f.eks. ”I 2007 vil jeg gerne i skole…” eller ”I 2007 vil jeg have en familie…”
FAKTA
Fakta om nytårstraditioner og -forsæt
– Nytåret er traditionelt et magtfuldt overgangsritual, hvor man skal passe på, at det onde ikke følger én ind i det nye år. Der er baggrunden for, at vi fyrer fyrværkeri af – det skal skræmme det onde/djævlen væk. Det er også derfor, at man hopper ind i det nye år – for at slippe væk fra det onde. Samtidig er det en mulighed for at påvirke året, der kommer.
– Jul og nytår er blandt de helt gamle overgangsritualer. Nytårsforsættet hører blandt nogle af de ældste traditioner vi kender; helt tilbage i de islandske sagaer fortælles der om, at der til julegildet føres en gris ind, som man ”sværger på” med en lovet gerning eller et ønske for det nye år.
– Skikken er også kendt i tyske og engelsksprogede lande som ”Neujahr Vorsatz” og ”New Years Resolution”.
– I gamle tider var det ofte en god høst eller en bedre økonomi, man ønskede sig i det nye år, f.eks. ved at stå med et aks eller en mønt i hånden kl. 24 nytårsaften.
Kilder: Nationalmuseet, Dansk Folkemindesamling og www.historie-online.dk
FAKTA
5 eksempler på nytårsforsæt
1. At være mere sammen med venner og familie
2. At tabe sig
3. At komme bedre i form
4. At holde op med at ryge eller drikke
5. At hjælpe andre
Kilder: Wikipedia.com og www.about.com
Yderligere information hos Line Grove Hermansen, kommunikationschef, SOS-Børnebyerne, mobil 20 14 44 30.
SOS-Børnebyerne om SOS-Børnebyerne
SOS-Børnebyerne er verdens største private humanitære børneorganisation. SOS-Børnebyerne giver forældreløse og forladte børn et trygt hjem og skolegang i 457 børnebyer, mens børnebyernes lokalsamfund udvikles gennem SOS-Børnebyernes børnehaver, skoler, læge-klinikker, socialcentre eller nødhjælpsprogrammer.
Ca. en million børn og deres familier får hjælp gennem SOS-Børnebyernes arbejde i 132 lande. SOS-Børnebyerne er uafhængig af politiske og religiøse interesser.
Læs mere på www.sos-borneby.dk.
