Søvndal og Friis Bach: Positive tegn fra Zimbabwe – gerne flere, tak

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

EU’s ministerråd besluttede fredag at lempe sine sanktioner over for Zimbabwe. Det sker for at tilskynde den positive politiske udvikling, som det sydafrikanske land har gennemgået den seneste tid.

Helt konkret indebærer beslutningen, at gældende rejserestriktioner og indefrysning af midler for 51 personer og 20 virksomheder ophæves, da det ikke længere bliver vurderet, at de står i vejen for den demokratiske reformproces i landet, skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

I 2009 blev en national samlingsregering dannet mellem de tre rivaliserende partier, som nu sammen arbejder for at holde frie og retfærdige parlamentsvalg i 2013.

En ny forfatning er ved at blive skrevet og forventes at komme til folkeafstemning senere på året. Beslutningen om delvis at ophæve sanktionerne sker for at fremme den positive udvikling.

Fredagens beslutning omfatter ikke præsident Robert Mugabe og hans nærmeste allierede. De vil stadig være ramt af sanktionerne, der omfatter rejseforbud til EU og indefrysning af aktiver i EU.

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF):

– Ligesom at vi i EU reagerer overfor de lande, der bevæger sig væk fra demokrati og respekten for menneskerettigheder, skal vi også være rede til hurtigt at kvittere, når lande tager de første og ofte svære skridt mod demokrati og national forsoning.

– Efter en al for lang periode med alt for mange dårlige nyheder fra Zimbabwe begynder vi nu også at få gode nyheder – dem vil vi have flere af. Med dagens beslutning viser vi fra EU, at vi er parate til at engagere os i den positive udvikling, som Zimbabwes befolkning fortjener og alt for længe har ventet på.

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R):

– Hvis den positive udvikling fortsætter vil det være naturligt, at vi overvejer mulighederne for at lempe sanktionerne på EU’s bistandsprogram til Zimbabwe. Vi har netop i EU besluttet at forberede en to-årig landestrategi for bistanden, som er første skridt i retning af en normalisering af bistanden. Udviklingen i Zimbabwe skal bevæge sig i den rigtige retning – sker det, er vi parate til at følge med og optrappe samarbejdet med Zimbabwe.

EU’s udviklingsbistand til Zimbabwe er omfattet af de aktuelle sanktioner. Det betyder bl.a. suspension af budgetstøtte og støtte til udviklingsprojekter, der ikke har humanitær karakter eller på anden vis direkte kommer befolkningen til gode.

Om seks måneder tager EU’s udenrigsministre sanktionerne vedr EU’s udviklingsbistand til Zimbabwe op til fornyet revision.

EU’s sanktioner over for Zimbabwe blev indført i 2002 som en reaktion på den negative udvikling på menneskeretsområdet og den daværende regerings afvisning af internationale observatører ved valget i 2001.

Yderligere oplysninger hos:
Claus Perregaard, udenrigsministerens særlige rådgiver
Tlf.: 41 74 38 96