Spændende erindringer fra dansk diplomat med adskillige år i FN

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Anmeldelse af Henrik Døcker

Hvornår Danmark slog ind på en aktiv eller sågar aktivistisk udenrigspolitik, hersker der ikke fuld enighed om ”på bjerget” herhjemme.

Dav. statsminister Anders Fogh Rasmussen mente således, at det først var i 2001. Men det skyder den erfarne nu 77-årige tidligere danske topdiplomat, Henning Kjeldgaard, en pind igennem.

Det sker i erindringsbogen “Aktiv udenrigspolitik 1966-1997. FN – Afrika – DANIDA”, som er udgivet på Syddansk Universitetsforlag.

Andre vil give ham ret i, at det allerede var med Danmarks indtræden i NATO i 1949, men at aktivismen i øvrigt fortsatte i 1960’erne, da Danmark engagerede sig i kolonifrigørelsen, som delvist udspillede sig i eller gennem FN.

Kjeldgaard kom som ung cand.polit. til Udenrigsmini-steriet i 1963 og var tilknyttet FN i New York 1967-70 og 1974-79. Han er befriende åbenmundet, og det generer ham ikke ind imellem at betegne udbredte opfattelser som ”noget sludder”.

F.eks. at FN kun besidder ’legitimitet’, fordi udviklingslandene her på grund af princippet om ét land én stemme som regel afgør, hvad der besluttes eller ikke besluttes.

Men de såkaldte Bretton Woods-institutioner – Verdensbanken og Den Internationale Valutafond -, der er baseret på aftaler truffet i den amerikanske lokalitet Bretton Woods, er også væsentlige aktører i folkeretten blot med den forskel, at afstemninger her foregår med vægt på størrelsen af de enkelte landes indskud.

Det er altså i sagens natur industrilandene, der har det store ord.

Vi fik ingen nævneværdig indflydelse

Som dansk ambassadør i det østlige og sydlige Afrika – Tanzania, Kenya, Etiopien, Angola m.fl. – og som dybt involveret i formidling af u-landshjælp til de mange fattige lande, er Kjeldgaard værd at lytte efter: Danmark har ikke været i stand til at udøve nævneværdig indflydelse på den politiske og økonomiske udvikling i modtagerlandene.

”Al erfaring viser, at udviklingen skal komme indefra.”, skriver han og fortsætter:

Kun i ét tilfælde kan man hævde, at en militær indsats ville have været på sin plads nemlig for at forebygge folkedrabet i Rwanda i 1994.

Men det blev hindret dels af USA, der frygtede for en gentagelse af deres bitre erfaringer fra Somalia, dels af Frankrig, der ifølge Kjeldgaard i realiteten støttede hutuerne, som udførte folkedrabet.

Herrefolksteori

Ovenstående harmonerer ikke helt med Kjeldgaards kontante udmelding længere henne i bogen, hvor han fastslår, at det er naivt, hvis ikke ligefrem kynisk, at tro på, at de gamle kolonimagter har ret eller endda pligt til at intervenere i Afrika, hvis det brænder på i et område som f.eks. Rwanda.

Hermed vil man ifølge Kjeldgaard acceptere Hitlers herrefolksteori. Og det er da ikke i overensstemmelse med FN’s pagt (art. 2), som han bemærker.

Kjeldgaard har nogle beklagelige svipsere, som måske skyldes en manglende korrektur: Den jernbane, som Kina bekostede gennem Zambia og Tanzania, hedder ikke Tazare, men Tanzam.

Savimbi, der hos Kjeldgaard konsekvent skrives med kapitaler, er ikke nogen organisation, men navnet på en fremtrædende guerilla-leder, der først bekæmpede portugiserne i Angola, og siden blev leder af en væbnet formation og politisk bevægelse, der hed UNITA. Han døde i kamp i 2002.

Endelig er det uheldigt, at lederen af den lille FN-styrke i Rwanda, den canadiske officer Romeo Dallaire, på uforklarlig vis forveksles med en længst afdød fransk politiker ved navn Edouard Daladier.

En betydningsfuld bog

Alt dette skal dog på ingen måde ’skygge’ for det faktum, at Henning Kjeldgaards erindringsbog byder på store mængder vældig interessant stof.

Ikke mindst ved optrykning af de betydelige uddrag af hans diplomatiske indberetninger, som med basis i hans dybe forståelse for Afrikas økonomiske problemer afdækker en vestlig misforståelse af forholdene dér.

Idealismen var stor dengang i brydningsårene, som kaldte en mængde tidligere kolonier frem til en vaklende tilværelse på egne ben.

Ikke mindst en række portrætter af danske embedsmænd og politikere, som spillede en rolle dengang, gør sit til at placere bogen blandt de betydningsfulde.

Forfatter: Henning Kjeldgaard
Sidetal: 299
Forlag: Syddansk Universitetsforlag
Udgivet: Juni 2012
Pris: 298 kr.
ISBN: 978 87 7674 636 0
Serie: University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences, vol. 437

Henvendelse om at købe bogen til tlf. 66 15 79 99 eller e-mail: [email protected]

Journalist og forfatter Henrik Døcker har specialiseret sig i internationale forhold og folkeret.

Anmeldelsen er oprindeligt bragt i FN-forbundets magasin “GLOBAL”, oktober-udgaven 2012

Se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/22-06-12/veterandiplomat-danmark-tav-om-britisk-koloniunder