Anmeldelse af Erik André Andersen
Journalist og forfatter Henrik Døckers nye bog, “Den skrøbelige fred”, handler i en lidt anden og bredere formulering, end den i øvrigt velvalgte titel, om freden og dens institutioner de sidste 150 år – og det gør den glimrende, velstruktureret og pædagogisk.
Stoffet er stort og kompliceret, men beskrives gennem 15 korte kapitler med illustrationer i form af mange fotos og fire kort samt en enkelt figur. Dertil portrætskitser af 13 historiske personer med betydning for freden, heriblandt ni vindere af Nobels fredspris.
Udgangspunktet tages meget passende i den schweiziske forretningsmand Henry Dunants oplevelser på slagmarken ved Solferino i Italien 1859, hvilket førte til grundlæggelsen af Røde Kors, den humanitære folkeret og Genève-konventionerne, eller med andre ord: krigens ret (jus in bello).
Dernæst tages fat på det andet aspekt vedrørende krigsførelse, nemlig forsøgene på at regulere staters adfærd før krigenes udbrud, ja helst at forhindre krigene i at bryde ud, og hvornår staterne undtagelsesvis har lov til at bruge våbenmagt (jus ad bellum).
Det behandles gennem en fremstilling af Folkeforbundet og senere FN, samt de straffeforanstaltninger over for de ansvarlige, der i folkeretten er gennemført i form af internationale straffetribunaler og domstole, ikke mindst Den Internationale Straffedomstol, som trådte i kraft i 2002.
Historiefortælling om det 20. århundrede
Men fortællingen breder sig ud over mange andre aspekter ved freden end de juridiske og folkeretlige.
Bogen er således også en historiefortælling om det 20. århundredes internationale politik.
Og selv om man mærker Henrik Døckers store fortællelyst om historiske emner, holder han – kendt som flittig bidragyder til (FNs forbundets blad, red) GLOBAL og dets forgængerblade gennem mange årtier – sig til den valgte synsvinkel, nemlig at fokusere på freden og de mange sten, der ligger på vejen for en holdbar og vedvarende fred samt de stadige trusler mod den.
Efter de indledende kapitler kommer FN og begivenheder i FN’s levetid mere og mere i fokus.
Kapitlerne omhandler bl.a.
* menneskerettigheder,
* national selvbestemmelse,
* fredsbevarende styrker,
* eksempler på internationale krige og borgerkrige,
* velfærdens og fattigdommens betydning for fred,
* flygtninge og statsløse,
* internationale sanktioner,
* terrorbalancen under den kolde krig samt
* nutidens terrorisme.
Der afsluttes med en kort drøftelse af muligheder for at forebygge krig.
Stor vægt på det pædagogiske
Hele fremstillingen er baseret på forfatterens store viden og er yderst saglig og afbalanceret, hvilket så sandelig er en dyd i betragtning af, at alle emnerne og kapitlerne er gennemsyret af politiske konflikter og interessemodsætninger.
Fremstillingen lægger videre stor vægt på det pædagogiske, navnlig et korrekt og velformuleret dansk uden anvendelse af overflødige fremmedord.
Mange ord og betegnelser vedhæftes en kort forklaring, og der er oven i købet en ordliste bag i bogen. Nogle gange er der en ordforklaring både i teksten og bag i bogen (eksempel: responsum, s. 83).
Bogen har gymnasie-elever og -lærere som målgruppe, og for at understøtte bogens tiltænkte rolle som lærebog og arbejdsredskab er der efter hvert kapitel formuleret nogle arbejdsspørgsmål, dels med henblik på god ”gammeldags” indlæring (Hvem var…?, Hvad skete…?), dels med henblik på diskussion.
Bogen understøtter med sin nuancerede fremstilling mulighederne for diskussion, selv om fremstillingen af gode grunde indenfor de valgte rammer ikke kan være særlig dybtgående.
Ligeledes er der et afsnit bag i bogen med henvisninger til kildetekster til hvert af kapitlerne og link til en hjemmeside, hvor teksterne findes (www.his2rie.dk); i alt 29 tekster især vedrørende internationale konventioner, traktater, statutter og erklæringer.
Endvidere er der en liste med anvendt litteratur samt forslag til videre læsning.
Gennemarbejdet – og små skønhedspletter
Bogen er gennemarbejdet, også med hensyn til mange krydsreferencer mellem kapitlerne.
Der er, så vidt jeg kan se, ikke mange fejl. Der er nok ikke mange læsere, der vil hæfte sig ved, at den italienske Kong Victor Emanuel III i virkeligheden skal være Kong Victor Emanuel II (s. 13).
På det geografiske område kan nævnes, at Namibia tidligere hed Sydvestafrika, ikke Nordvestafrika (s. 69), og at Tjekkoslovakiet er for langt i østlig retning på kortet s. 33, idet landet blev forkortet i den østlige ende efter 2. verdenskrig.
(Bemærkning U-landsnyt: Delingen af Tjekkoslovakiet i Tjekkiet og Slovakiet skete først i 1993)
Antallet af dræbte tutsier i Rwanda var omkring 800.000, ”nogenlunde det samme antal mennesker, som skulle omkomme i Srebrenica et år senere.” (s. 87-88). Her er der kommet et par nuller for meget med for Srebrenicas vedkommende.
Som forfatteren selv anfører (s. 86), blev der dræbt omkring 8.000 mænd og drenge i Srebrenica. En ekstra korrekturlæsning ville have været på sin plads.
Også gerne kort over Afrika og Asien
Der er fire kort i bogen, som viser Europa i 1914 før 1. verdenskrig og i 1920 efter Versailles-traktaten (s. 20-21) samt i 1928 og i 1946 før og efter 2. verdenskrig (s. 32-33).
Desværre er landegrænserne, som jo er hele pointen ved at vise disse kort, meget utydelige. Desuden kunne man godt bringe i det mindste ét Europakort mere, nemlig efter kommunismens fald i 1989-91, hvor mange nye lande opstår eller genopstår.
For at komme lidt væk fra det eurocentrerede kunne man eventuelt også bringe nogle kort, der viser kolonihistorien i Afrika og Asien.
Det ville ikke gøre bogen mere omfangsrig, for der er en hel del blanke eller næsten blanke sider af hensyn til, at nye kapitler starter på en højre side (f.eks. s. 71-72).
I det omfangsrige materiale, der ligger til grund for denne bog, kunne forfatteren også have valgt anderledes, men han har truffet mange rigtige valg og belyser fredens problemer på en glimrende, omfattende og nuanceret måde.
Gorbatjov – og skatteunddragelser i u-lande
Blandt bogens historiske fredspersoner, som er blevet portrætteret særskilt, kunne man f.eks. have tilføjet Mikhail Gorbatjov.
Han holdt trods mange problemer og stor modstand den sovjetiske reformproces i gang og bevirkede, at gammel-kommunisternes kupforsøg, da det kom i august 1991, var for sent, og dermed sikrede en fredelig afvikling af sovjetkommunismen. Ikke helt dårligt.
I forhold til u-landsproblematikken og velfærdens/fattigdommens betydning for freden (kapitel 11: Fred gennem velfærd), herunder de voksende økonomiske uligheder og bistandspolitikkens forsøg på at afhjælpe fattigdommen, kunne man eventuelt også behandle de store værdioverførsler, der mere eller mindre skjult foregår ud af u-landene, f.eks. i form af skatteunddragelse og skattely.
Det er en problemstilling, der i voksende grad tiltrækker sig international opmærksomhed både blandt politikere og forskere.
Alt i alt må man håbe, at ”Den skrøbelige fred” kommer vidt ud i gymnasiet.
De læsere, som allerede er bekendt med stoffet, bør anbefale bogen til deres børn og børnebørn. Der er i tilgift også megen almen dannelse og viden indeholdt i denne bog.
Erik André Andersen er ph.d., cand. scient. og seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder i København.
Anmeldelsen er bragt i seneste udgave af FN-forbundets blad “GLOBAL”, april 2013.
Man kan se bladet i sin helhed på
http://www.fnforbundet.dk/media/66571/no.%202.pdf
OM BOGEN
Forfatter: Henrik Døcker
Titel: Den skrøbelige fred. Det internationale samfund og retsstaten fra 1900 til i dag
Sidetal: 129
Forlag: Frydenlund
Man kan læse mere på http://www.frydenlund.dk/varebeskrivelse/1729
———————
Vil du anmeldes på U-landsnyt.dk?
Bøger til anmeldelse sendes til:
Daniel Henschen
Haveforeningen Engly 15
2300 København S
eller
Maria Bierbaum Oehlenschläger
Sankt Nikolaj Vej 13, første sal t.v.
1953 Frederiksberg C
Har du begået en u-landsrelevant bog, eller er opmærksom på en udgivelse i relation til Den 3. Verden, du vurderer som omtaleværdig, finder du ikke et mere målrettet sted i den danske medieverden.
Daniel Henschen har e-mail: [email protected]
Maria Bierbaum Oehlenschläger har e-mail: [email protected]
