Af Nikolaj Søndergaard
De meget udbredte spare-låne-grupper i u-landene har små men positive effekter. Det konkluderer nyt stort studie i Malawi ifølge Folkekirkens Nødhjælp.
Landsbyboere i Malawi mødes en gang om ugen i deres lokale spare-låne-gruppe, hvor de sammen gemmer penge i en boks. Boksen kræver tre nøgler, som er fordelt mellem tre personer, så pengene ikke forsvinder.
Hvordan sparer man penge op, når man ikke lige kan gå ned og sætte dem i banken?
I Malawi i det sydlige Afrika gemmer mange penge under madrassen eller køber en ged, hvis de har lidt penge, de vil gemme til fremtiden, men det er usikre metoder, og pengene samler ikke renter.
Derfor kan spare-låne-grupper angiveligt gøre en forskel.
For første gang har en dansk udviklingsorganisation lagt et projekt frem, så en uvildig forskningsenhed har kunnet se på effekterne af hjælpen, og konklusionen er klar, mener forskerne fra Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitet: Spare-låne-grupper nytter.
I 2009 indledte en af Folkekirkens Nødhjælps partnere et projekt med spare-låne-grupper op i det nordlige Malawi.
I en af verdens fattigste egne blev indbyggerne i 23 tilfældigt udvalgte landsbyer instrueret i, hvordan de kan hjælpe hinanden med at spare penge op, låne ud til hinanden og dermed få adgang til midler at investere for.
I 23 tilsvarende landsbyer ventede man to år med at indføre det samme projekt, så forskerne kunne sammenligne levestandarten i de to grupper, inden den anden gruppe gik i gang med projektet.
Resultatet af forskningsprojektet er netop offentliggjort, og viser et positivt resultat i projektlandsbyerne.
Et måltid mere om ugen
I de 23 landsbyer, der startede med låne-spare-grupperne i 2009, spiste indbyggerne i gennemsnit ca. et måltid mere om ugen end i de 23 landsbyer, der endnu ikke var med i projektet i 2011. I perioden steg forbruget i projektlandsbyerne med tre procent og boligerne blev også udvidet.
“Effekterne er måske små, men det koster heller ikke særligt meget. Allerede efter tre måneder, har projektet tjent sig selv hjem”, siger Ph.D.-studerende Ole Dahl Rasmussen, der er en af drivkrafterne bag forskningsprojektet.
Der var dog også parametre, som man ikke kunne måle den positive effekt på.
Beboerne i deltagerlandsbyerne havde f.eks. ikke skabt sig et bredere indtægtsgrundlag, og den årlige sultperiode var heller ikke blevet kortere.
Anbefaler grupperne
Overordnet set mener Ole Dahl Rasmussen dog bestemt, at effekten er positiv, og han anbefaler, at man også fremadrettet arbejder med spare-låne-grupper som en metode i udviklingshjælpen.
I praksis fungerer spare-låne-grupperne ved, at landsbyboerne mødes en gang om ugen og sammen sparer penge op i en boks. Beholdningen af boksen har projektdeltagerne mulighed for at låne af til investeringer, og lånet betales tilbage med renter, som efterfølgende fordeles mellem deltagerne.
Da beboerne låner af de penge, som de selv har sparet op, og det ikke er muligt at låne store mængder penge, er risikoen for at ende i en gæld, man ikke kan betale, minimal, mener Ole Dahl Rasmussen.
I dag er mindst 7,5 millioner mennesker på verdensplan med i spare-låne-grupper.
Læs mere om forskningsresultaterne her:
http://rff.dk/files/RFF-site/Publikations%20upload/Evalueringsnotater/Evalueringsnotat_effektevaluering%20af%20mikrofinans_aug2013.pdf
Nikolaj Søndergaard er medarbejder i Folkekirkens Nødhjælp
Kilde: Folkekirkens Nødhjælps website tirsdag.
