Stadig flere danskere vil yde en personlig indsats for at hjælpe verdens fattige i u-landene

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Stadig flere danskere melder sig som frivillige til hjælpeorganisationerne. De vil yde en personlig indsats for at hjælpe verdens fattige, skriver Søndags Politiken.

– Efter tsunamien har vi oplevet, at flere læger og sygeplejersker end sædvanligt har meldt sig til at rejse ud som frivillige, siger Søren Brix Christensen, formand for Læger uden Grænser.

– Der er også mange, som bare gerne vil give en hånd med at putte breve i kuverter og den slags, føjer han til.

Han er overbevist om, at den øgede vilje til at hjælpe skyldes, at danskerne gennem den massive mediedækning af tsunami-katastrofen fik øjnene op for, at hjælpen når frem og gør nytte.

Også en af de største danske hjælpeorganisationer, Folkekirkens Nødhjælp, beretter om et stigende antal frivillige:

– Ved vores sogneindsamling 6. marts havde vi 2.000 flere indsamlere end sidste år. Vi skal snart åbne en ny genbrugsforretning i Odense, og også der har vi modtaget flere henvendelser fra frivillige, som gerne vil hjælpe, end normalt, siger Nødhjælpens generalsekretær, Henrik Stubkjær, til Politiken.