Sangskriver, teaterkomponist, trommeslager, sanger, producer og arrangør Stephan Grabowski, København, fylder 50 torsdag d. 18. december 2014.
Fødselaren er opvokset i Danmark og Kenya og begyndte at spille trommer som ti-årig i Kenya, inspireret af de trommer han hørte fra landsbyerne i bjergene hver aften.
Grabowski er lige nu aktuel med det dansk-pakistanske sufi-rockband Rocqawali, der blander den tusind år gamle qawali musiktradition med vestlig 70er inspireret rock´n roll.
Et band, der er skabt med en af Pakistans bedste sufi-sangere fra landets største og i dag legendariske sufi-band, Sher Ali & Mehr Ali.
Rocqawali havde i oktober en succesrig optræden i Pakistan.
Derudover en han komponist og producer bag den danske Punjabi-sangerinde, Anita Lærches, næste single-udspil “India”.
Det tog afsæt i Stephan Grabowskis musik til teaterforestillingen “The Bollywood Trip”, som er sat op både herhjemme og i London.
“The Bollywood Trip” blev indspillet med en række af A.R Rahman´s musikere i Mumbai (Bombay), samt folk herhjemme som b.la. waqas Ali Quadri fra bandet “Outlandish”. A.Rahman har modtaget to Hollywood Oscars for sin musik til “Slumdog Millionaire“, og er Bollywoods største filmkomponist.
Grabowski har lavet en lang række anmelderroste album i eget navn, arbejdet på store teaterprojekter som “The Falling Man”, “Ring af ild” og har bla. skrevet croon albummet “Konger for en aften” for DRUO ,- DR.´s desværre nu hedengangne orkester.
Siden 2007 har han arbejdet internationalt med topmusikere og partnere i Mumbai (Bombay) i Indien, Addis Ababa i Ethiopien og Islambad i Pakistan.
Alt dette startede med hans femte solo CD: “Bombay Feber“, men blev for alvor ført ud i livet med albummet “The Bollywood Trip”, (til forestillingen af samme navn ), samt afrikanske bluesindspilninger i Etiopien
Stephan Grabowski bor med sin familie på Nørrebro i København.