Per Stig glad for Iraks valgresultat

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Iraks uafhængige valgkommission offentliggjorde fredag (20. jan.) det foreløbige resultat for parlamentsvalget i Irak den 15. december. Det endelige resultat ventes at foreligge om 2 uger.

Med en stemmeprocent på op mod 77 viste de irakiske vælgere endnu større lyst til at stemme end ved parlamentsvalget i januar 2005, hvor 68 pct. af irakerne mødte op trods mange terroranslag og trusler.

På trods af meldinger om uregelmæssigheder står der ikke tvivl om resultatet, skriver det danske udenrigsministerium lørdag i en pressemelding.

Ud af parlamentets i alt 275 pladser fik Den shiitiske Islamiske Alliance de 128 og bliver den største gruppe i forsamlingen Den Kurdiske Liste med KDP og PUK bliver den næststørste gruppe i parlamentet med 53 pladser.

Tredjestørste gruppe bliver den sunni-arabiske liste Den Irakiske Enighedsfronten med 44 pladser. Tidligere premierminister Allawis verdslige liste, Irakisk Liste, der vurderes at have fået opbakning af såvel shiitter som sunnitter, opnåede 25 pladser.

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) udtaler:

– Det foreløbige valgresultat er nu klart, og det er glædeligt, at stemmeprocenten er så høj. Valgresultatet peger på, at partierne bliver nødt til at søge efter kompromisser. Jeg håber, at den kommende regeringsdannelse bliver repræsentativ for hele den irakiske befolkning.

Valget blev gennemført i alle Iraks 18 provinser og forløb med et – efter irakiske forhold – minimum af voldelige incidenter. Dertil kom valg for irakere uden for Irak, der blev gennemført i 15 lande, herunder i Danmark. I Danmark deltog ca. to-tredjedele af de stemmeberettigede herboende irakere, ligesom en del irakere fra Sverige rejste til Danmark for at stemme.

Danmark har støttet valget i Irak med 20 mio. kr. til FNs valgfond, der finansierede valget i selve Irak, og med 0,5 mio. kr. til et valgseminar i Basra for kandidater til valget. Dertil kommer transporttilskud til herboende irakere bosat uden for hovedstadsområdet til og fra valgstedet i København.

Det nyvalgte parlament ventes snarest at træde sammen og derefter kan arbejdet med at danne regering gå i gang. Det nye parlament og den nye regering vil skulle styre Irak på grundlag af en forfatning, som et betydeligt flertal af irakerne vedtog den 15. oktober sidste år.

Kilde: www.um.dk