Per Stig om globaliseringspakke: Vi skal være mere tilstede i Mellemøsten og Nordafrika

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) siger torsdag om regeringens udkast til globaliseringsstrategi, at “vi skal være mere tilstede i Mellemøsten og Nordafrika” og lufter samtidig konkrete initiativer før sommerferien.

– Jeg er tilfreds med, at strategien anlægger en bred tilgang til globaliseringens udfordringer og muligheder, og at de eksterne dimensioner af globaliseringen gives vægt, anfører udenrigsministeren og fortsætter:

– Globaliseringen fører mod et styrket samarbejde på tværs af landegrænserne. Derfor er det vigtigt via EU, FN og andre organisationer at presse på for, at der udformes internationale spilleregler om de globale udfordringer.

– Vi skal samtidig have et stærkt og direkte samspil med andre lande og kulturer. Der må udvikles nye instrumenter og kompetencer for at styrke danske interesser.

– Vi skal være mere direkte tilstede i Mellemøsten og Nordafrika. Tegningesagen viser med al tydelighed behovet for at skabe større viden om Danmark i den region og mere bredt i den muslimske verden.

– Samtidig skal vi være mere direkte til stede for at bistå danske virksomheder med at få fodfæste på de nye vækstmarkeder bl.a. i Asien og Latinamerika. Salgs- og markedsføringsindsatsen af Danmark som investeringsland vil også blive styrket markant, og der vil blive udarbejdet en strategi for en offensiv handelspolitik.

– Vi vil via EU bl.a. arbejde for handels- og investeringsaftaler med de store vækstøkonomier som USA, Brasilien, Rusland, Indien og Kina.

– Alt dette vil indgå i det videre arbejde med den analyse om udvikling af Udenrigstjenesten i lyset af globaliseringen, som allerede er igangsat. Konkrete initiativer vil blive fremlagt før sommerferien, slutter Per Stig Møller.

Se også www.globalisering.dk

Kilde: www.um.dk