Udenrigsminister Per Stig Møller (K) deltager mandag i et EU-udenrigsministermøde i Bruxelles.
Her vil der bl.a. finde en drøftelse sted om status og de videre perspektiver for WTO-Doha Udviklingsrunden. Drøftelserne vil tage udgangspunkt i beslutningen af 31. januar om formelt at genstarte forhandlingerne, samt præsident Bushs appel 1. februar til Kongressen i Washington D.C. om at forlænge den amerikanske regerings handelsforhandlingsbemyndigelse.
Der er blandt EUs medlemsstater enighed om, at WTO-Doha-runden er EUs højeste prioritet på det handelspolitiske område. Det ventes derfor, at der blandt medlemsstaterne vil være enighed om, at EU skal søge at udnytte dette momentum til det yderste – bl.a. ved at intensivere dialogen med centrale aktører.
Kilde: www.um.dk