Per Stig til nordisk-afrikansk ministermøde i Oslo

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Per Stig Møller (K) deltager i et nordisk-afrikansk udenrigsministermøde i Oslo mandag og tirsdag.

Fokus for mødet er især den kritiske situation i Sudan, og udenrigsministeren vil bruge mødet til at opnå afrikansk tilslutning til at indføre yderligere tiltag over for styret i Khartoum, skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse lørdag.

Afrikas evne til selv at håndtere konflikter er også på dagsordenen, og her yder Danmark en værdsat indsats til konfliktforebyggelse og opbygning af en ny afrikansk sikkerhedsarkitektur gennem Afrikaprogrammet for Fred (248 mio. kr. over 5 år). Andre emner på dagsordenen vedrører verdens klimaudfordringer og FN-reform.

Per Stig Møller:
– Situationen i Darfur er løbet af sporet, og vi bliver nødt til nu at sætte hårdere ind over for styret i Khartoum. For at det for alvor skal give mening, må vi gøre det sammen med de afrikanske lande.

– Det agter jeg at gå videre med på mødet i Oslo, hvor 10 af de mest progressive afrikanske lande deltager. Vi vil drøfte, hvordan man styrker den fredsbevarende indsats i Darfur (AMIS) og sikrer adgang for de humanitære hjælpeorganisationer.

Også Zimbabwe er på dagsordenen på det nordisk-afrikanske udenrigsministermøde, der er det sjette i rækken af møder i denne gruppe.

Udover de 5 nordiske lande deltager følgende 10 afrikanske lande: Benin, Botswana, Ghana, Lesotho, Mali, Mozambique, Nigeria, Senegal, Sydafrika og Tanzania.

Yderligere information hos kontorchef i Danida, Johnny Flentø, telefon 33 92 03 78.