Per Stig: USA bør underskrive tillægsprotokol om tortur

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

USA bør hurtigst muligt underskrive FNs tillægsprotokol om tortur og tilslutte sig den internationale krigsforbryderdomstol.

Sådan lyder opfordringen fra udenrigsminister Per Stig Møller, efter at det er kommet frem, at amerikanske og britiske soldater systematisk har mishandlet irakiske fanger, skriver flere Online-tjenester tirsdag .

USA har ikke tidligere villet tilslutte sig protokollen, der skal forebygge tortur i fængsler og andre steder, hvor personer tilbageholdes, da det vil betyde, at amerikanske soldater kan retsforfølges af en international domstol.

Faktisk er amerikanernes modstand så stor, at de stemte imod tillægsprotokollen, da den blev vedtaget i december 2002. Det var der kun 3 andre lande i hele verden, der gjorde – Nigeria, Palau og Marshall-øerne.

Til dato er det dog kun et fåtal lande, der har underskrevet og ratificeret protokollen.

Amerikanerne har hele tiden sagt, at de selv vil retsforfølge amerikanske statsborgere, der begår krigsforbrydelser, og nu mener Per Stig Møller, at tiden er inde for amerikanerne til at bevise, at der er handling bag ordene:

Det amerikanske senat har tidligere været enigt i sin modstand mod USAs tilslutning til FNs tillægsprotokol om tortur, men Per Stig Møller mener, at sagen om de amerikanske soldaters mishandling af irakiske fanger kan få senatet til at ændre mening.

Ifølge Per Stig Møller vil statsminister Anders Fogh Rasmussen rejse spørgsmålet om tillægsprotokollen og krigsforbryderdomstolen, når han besøger George Bush senere på måneden.