En gang om året får Verdens Bedste Nyheder foretaget en undersøgelse af opbakningen til udviklingsbistanden blandt borgerne. Siden 2012 har 10-11 procent af de adspurgte erklæret sig enige i, at udviklingsbistanden hjælper i høj grad. Men i år er det tal steget til 20 procent. Det skriver Verdens Bedste Nyheder onsdag.
Resultatet af undersøgelsen offentliggøres midt i strømmen af afskedigelser i udviklingsorganisationerne. Afskedigelser, der bunder i de nedskæringer, som regeringen har bebudet i forslaget til finanslov for 2016. Regeringen foreslår at sænke udviklingsbistanden fra 0,87 procent af bruttonationalindkomsten til 0,7 procent. Det vil betyde en beskæring på 2,9 milliarder kroner.
På trods af, at finansloven og de bebudede nedskæringer endnu ikke er vedtaget af Folketinget har flere de organisationer, der får midler fra staten, afskediget medarbejdere og omorganiseret på deres kontorer.
Ifølge undersøgelsen, der er udført af Epinion, mener 29 procent, at det er vigtigt, at Danmark er internationalt førende inden for udviklingsbistand. Det er et stigning på 10 procentpoint i forhold til 2014.
Flertal mener at bistanden virker
Et flertal på 56 procent mener, at udviklingsbistanden virker i nogen eller høj grad. Til sammenligning var tallet i 2014 46 procent. 18 procent mener, at udviklingsbistanden kun virker i lille grad eller overhovedet ikke mens 20 procent har svaret ”både og”.
Allerede før folketingsvalget i juni gjorde Venstre det klart, at partiet ville skære kraftigt i udviklingsbistanden, hvis det kom til magten. Det gjorde partiet som bekendt og da finanslovsforslaget blevet lagt frem i september var det ingen overraskelse, at bistandsbudgettet skulle levere en meget stor del af de besparelser, som regeringen vil gennemføre.
Kritik kom der dog alligevel men den parerede regeringen med et argument om, at en bistandsprocent på 0,7 faktisk er det som FN anbefaler. En væsentlig detalje i den sammenhæng er dog, at FN’s anbefaling går på at især de rige lande skal give mindst 0,7 procent i udviklingsbistand.
Og, har regeringen argumenteret, så vil Danmark fortsat være et af de lande, der giver allermest i bistand, idet blot en håndfuld lande levet op til 0,7 procent-kravet.
En femtedel vil skrue op for bistanden
I undersøgelsen blev der også spurgt om holdningen til størrelsen af den danske udviklingsbistand. Også her er der sket et skred. 20 procent har svaret at vi bruger for få eller alt for få penge på dette område. Det tilsvarende tal var i 2014 11 procent, skriver Verdens Bedste Nyheder.
Samtidig har flere også meldt sig ind i humanitære organisationer. I 2014 var 16 procent af befolkningen medlem af en af organisationerne mens tallet i dag er 20 procent.
Vigtige procentsatser
Helle Thorning-Schmidts regering bestående af Socialdemokraterne og de radikale skrev i sit regeringsgrundlag, at den ville arbejde for at udviklingsbistanden ville komme op på 1 procent, der er det niveau, som FN anbefaler. Regeringen sagde dog ikke noget konkret om hvornår det skulle ske. Og det skete som bekendt aldrig.
Nu vil den nuværende regering bestående af Venstre skære bistanden, så den lander på 0,7 procent. Og den har ikke udtrykt ønske om, at sænke bistanden under denne grænse.
At Danmark lever op til nogle ideelle krav eller minimumskrav for størrelsen på udviklingsbistanden og dermed tilhører en lille eksklusiv gruppe af lande er altså vigtigt for partierne i både den tidligere og den nuværende regering.
