Der er mange om buddet i jagten på at finde en vaccine mod Covid-19. En af dem er fonden CEPI, der arbejder for at sætte turbo på udviklingen af vacciner mod infektionssygdomme, der rammer udviklingslandene. Herunder altså også Covid-19, der dog ikke er en infektionssygdom, men en virussygdom.
Koalitionen for Epidemisk Beredskabsinnovation (Coalition for Epidemic Preparedness Innovations – CEPI) er etableret af Norge, Indien, Bill & Melinda Gates Foundation, Wellcome Trust, og the World Economic Forum. Norge er også en af fondens hovedsponsorer.
Regeringen i Oslo bevilgede tidligere på året 2,2 milliarder norske kroner (cirka 1,5 milliarder danske kroner) til fonden i perioden 2020-2030, hvilket overlapper en tidligere bevilling på 1,6 milliarder norske kroner (1,1 milliard danske kroner) i perioden 2017-2025.
Bevillingen fra i år blev blandt andet begrundet med ønsket om at give forskningen i en Covid-19-vaccine et løft.
Tidligere har Norge taget bidraget fra bistandsbudgettet, men det er tvivlsomt om den nye bevilling også kan trækkes derfra, skriver det norske magasin Bistandsaktuelt. For udviklingsbistand handler om indsatser, der fortrinsvis hjælper mennesker i de lande, som er ’fattige nok’ til at kunne modtage udviklingsbistand, hvilket defineres af den økonomiske samarbejdsorganisation OECD.
Også en anden af verdens største udviklingsdonorer, Storbritannien, har brugt udviklingsmidler på at støtte CEPI’s indsats for at finde en vaccine mod Covid-19. Hele 250 millioner britiske pund (knap 2,1 milliarder danske kroner) har regeringen i London bevilget til dette.
Men bidrag til for eksempel CEPI, der er øremærket til Covid-19, kan ikke tælles med som officiel udviklingsbistand, siger OECD.
Danmarks støtte til CEPI er bistand
I marts bevilgede udviklingsminister Rasmus Prehn (A) 10 millioner kroner fra udviklingsbistanden til CEPI. I forbindelse med bevillingen sagde han:
”Vi står i en meget alvorlig situation med Corona-virusset. Jeg frygter, at spredningen kan gå hårdt ud over særligt sårbare befolkningsgrupper i Danmark og ikke mindst i fattige udviklingslande med svage sundhedssystemer, i flygtningelejre eller i meget tæt befolkede områder. Vi har nu og i fremtiden brug for vacciner, der bekæmper spredningen af virusser som Corona-virusset.”
Han fortsatte:
”Derfor bevilliger Danmark nu 10 mio. kr. til udvikling af vacciner, der heldigvis kommer alle til gode, herunder danske statsborgere. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at vi også i fremtiden er bedre rustet til at modstå en pandemi, som vi ser nu.”
På trods af at ministeren tog udgangspunkt i corona-virusset, så landede han behændigt på at tale om vacciner i almindelighed. Det er langt fra en tilfældighed, for det danske bidrag er nemlig ikke øremærket corona-indsatsen, men derimod et kernebidrag til CEPI, oplyser Udenrigsministeriet til Globalnyt.
Det er altså et bidrag, som fonden kan bruge til de alle ting, den arbejder med – herunder for eksempel en Covid-19-vaccine.
Fordi det danske bidrag er et kernebidrag, vil det blive talt med i den officielle udviklingsbistand. Reglerne for hvor meget kernebidrag til CEPI, der kan tælles med næste år, bliver besluttet hen mod udgangen af 2020, når CEPI fremlægger med sin nye femårsplan.
Måske kan det alligevel tælles med som bistand …
Bidrag til CEPI, der er målrettet Covid-19, vil blive øremærket, og i løbet af sommeren vil sekretariatet i komiteen for udviklingssamarbejde, DAC, under OECD sammen med CEPI vurdere i hvilket omfang disse bidrag vil være officiel udviklingsbistand. Eftersom Covid-19 rammer hele verden, vil det dog være svært at argumentere for brugen af officiel udviklingsbistand til udvikling af en vaccine, skriver en talsperson fra OECD til Globalnyt.
Men hvis CEPI kommer med en vaccine, der er billig eller gratis i lavindkomstlande, så kan det måske tælles med som officiel udviklingsbistand, lyder det videre fra OECD-talspersonen.
De nuværende regler fastslår, at kernebidrag sendt til CEPI i 2020 bliver talt med som officiel udviklingsbistand.
CEPI blev etableret i 2017 som reaktion på ebola-krisen i Vestafrika i 2014-2015. I 2018 blev medlemmerne af DAC enige om, at alle bidrag til CEPI i de første år kunne tælles som officiel udviklingsbistand, fordi ebola hovedsagligt ramte udviklingslande, og fordi en eventuel vaccine ville blive gjort tilgængelig – og betalelig – i lav- og middelindkomstlande.
Hvem bestemmer, hvad der er ”rigtig” udviklingsbistand?
Lande bestemme ikke selv, hvilke udgifter der bliver talt med i den officielle udviklingsbistand, som indberettes til OECD DAC. Bare fordi midlerne kommer fra staters budgetter til udviklingsbistand, tæller det ikke automatisk med som officiel bistand – for at gøre det, skal det bruges på områder, som er godkendt af OECD DAC.
Der findes særlige bestemmelser omkring officiel udviklingsbistand til vacciner og anden forskning i OECD DAC’s retningslinjer for afrapportering. Disse retningslinjer gør det klart, at forskningen skal rette sig mod problemer i udviklingslande, for at bidraget tælles med som officiel udviklingsbistand – det gælder, uanset i hvilket land forskningen finder sted.
Derfor vil forskning i en corona-vaccine som tidligere nævnt ikke tælle som officiel udviklingsbistand, da corona er en global udfordring og ikke en sygdom, der særligt rammer mennesker i udviklingslande.
Sådan er det i hvert fald som udgangspunkt, for som OECD-talspersonen nævnte, så bliver det i løbet af sommeren afgjort om nogle af de corona-øremærkede bidrag alligevel kan tælles med som officiel bistand.
Udover de 10 millioner til CEPI har den danske regering sendt otte millioner til WHO’s krisefond som svar på organisationens appel om støtte til Covid-19-indsatsen. Derudover har Udenrigsministeriet bidraget med tre millioner kroner til det Internationale Røde Kors-Forbunds corona-indsats med fokus på Kina, skriver ministeriet.
