Stor amerikansk pris til modig kvindelig RCT partner

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Eva Halaweh fik tirsdag ‘International Women of Courage Award’ af Hillary Clinton og Michelle Obama. Den jordanske jurist, der leder Mizan Law Group, er partner i RCTs jordanske antitortur-program Karama.

Det oplyser Rehabiliterings- og Forskningscenter for Tortur (RCT) i København i en pressemeddelelse.

I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag modtager lederen af Mizan Law Group, Eva Halaweh, det amerikanske udenrigsministeriums pris International Women of Courage Award.

Eva Halaweh får prisen for sit arbejde mod “æresdrab” og den gratis juridiske bistand Mizan Law Group tilbyder personer, som har været udsat for overgreb fra de jordanske myndigheder.

International Women of Courage Award blev oprettet af tidligere udenrigsminister Condoleezza Rice i 2007 for at hædre kvinder, som med fare for eget liv udviser exceptionelt mod og lederevner i deres kamp for styrkelsen af kvinders rettigheder.

– Eva Halaweh har som leder af Mizan Law Group dedikeret sin karriere til at tale for udsatte mennesker i Jordan og heriblandt kvinder, som er i fare for at blive “æresdræbt”.

Hun har etableret et team af jurister, der tilbyder gratis juridisk bistand og rådgivning til personer, som ellers ikke kan få oprejsning.

Hun har kastet sig over mange følsomme emner herunder en politi- og fængselskultur, der er gennemsyret af tortur og overgreb ofte med døden til følge, skriver det amerikanske udenrigsministerium i en pressemeddelelse.

Karama

Mizan Law Group er partner i RCTs jordanske antitorturprogram Karama, som betyder ”værdighed” på arabisk. Overordnet er formålet at udrydde tortur og mishandling i arbejdet med retshåndhævelse i Jordan.

Karama-projektet er et større projekt, hvor danske og jordanske statslige partnere samarbejder bilateralt med hinanden og med NGOer både i Danmark og Jordan.

4 partnere i Jordan har et stærkt ejerskab til projektet. Det er kriminalpolitiet, fængselsvæsenet, justitsministeriet, dommerudnævnelsesrådet, Nationalt Center for Menneskerettigheder (National Centre for Human Rigths) og NGOen (Mizan Law Group for Human Rights).

De danske partnere er: Anklagemyndigheden, rigsadvokaten, politiet og kriminalforsorgens uddannelsescenter.

RCT er koordinator af programmet.