Stor arv lunede i SOS Børnebyernes regnskab for 2013

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Af Laurits Holdt, U-landsnyt.dk

Fadder-organisationen SOS Børnebyerne samlede i 2013 godt 190 millioner kroner ind via flere fadderskaber, donationer og arv. En enkelt arv på 15 millioner kroner fylder gdt op i regnskabet.

Fadderskabs-organisationen SOS Børnebyerne samlede i 2013 190,8 millioner kroner ind. Det er en stigning i forhold til 2012, hvor 174 millioner blev samlet ind men dog mindre end i 2011 hvor beløbet var 198 millioner.

En stor del af stigningen skyldes ekstraordinært store indtægter fra arv. For eksempel sikrede en enkelt arv organisationen 15 millioner kroner, fremgår det af organisationens årsberetning for 2013.

”Vi er glade for den opbakning, danskerne udviser for at sikre forældreløse og udsatte børn en tryg opvækst. Den økonomiske støtte og de mange frivillige, der gør en indsats, gør at vi hver dag kan gøre en altafgørende forskel for forældreløse og udsatte børn rundt omkring i verden, som eksempelvis i Etiopien, Rwanda og Laos,” siger Paula Guillet de Monthoux, administrerende direktør i SOS Børnebyerne ifølge organisationens websted.

Store arveindtægter

Hvis man trækker de ekstraordinære indtægter som arv og gaver fra er resultatet 10,3 millioner kroner højere end i 2012.

Indtægterne fra fadderskabsbidrag steg fra 86,7 i 2012 til 91,3 millioner i 2013. Det skyldes både at fadderskabsbidraget er blevet forhøjet og at der et blevet tegnet flere fadderskaber.

Indtægter fra gaver, bidrag og arv er steget fra 18,4 millioner i 2012 til 60,4 i 2013. Alene arveindtægterne 13,2 millioner – ikke mindst på grund af føromtalte enkeltarv på 15 millioner kroner.

Andre indsamlingsaktiviteter såsom Danmarksindsamlingen, og direct-mail-udsendelser er steget med 1,2 million til 33,6 millioner kroner.

Endelig modtog SOS Børnebyerne tre millioner kroner fra Tipsmidlerne, hvilket en en smule mere end i 2012 og 1,9 millioner fra Danida.

SOS Børnebyerne betalte i 2013 2,2 millioner kroner til paraplyorganisationen SOS Children’s Villages International. Det dækker medlemskab og køb af forskellige konsulentydelser. I 2012 var det 3,3 millioner.

Koncentrerer indsatserne

Organisationen har overdraget driftsforpligtelserne i Latinamerika og flere europæiske lande til andre for at koncentrere sig om Østafrika og enkelte lande i Asien

”SOS Børnebyerne Danmark har i år påtaget sig endnu større forpligtelser i en række af verdens fattigste lande, i særdeleshed i Østafrika samt i enkelte lande i Asien. Der er mindre behov for international støtte i andre af de 133 lande, hvor SOS Børnebyerne arbejder, f.eks. i Sydamerika og Østeuropa, hvor målet er at støtte landene til at blive helt selvkørende, så de i fremtiden selv kan finansiere indsatsen,” siger Paula Guillet de Monthoux.

12 lande er blevet danske prioritetslande, herunder Kenya, Rwanda, Burundi, Etiopien, Somaliland og Laos, hvor behovet for hjælp til forældreløse børn fortsat er enormt.

”Vi ser frem til i højere grad at målrette og specialisere vores hjælp i konkrete lande. Det skal ske for at sikre et tættere samarbejde med de lokale SOS-organisationer og give begge parter bedre udviklingsmuligheder, blandt andet gennem langsigtede partnerskaber med danske virksomheder,” siger Paula Guillet de Monthoux. Det er fortsat muligt selv at vælge, hvor man som SOS-fadder vil støtte blandt de over 100 lande, der har børnebyer med fadderskaber.

Læs SOS Børnebyernes Årsrapport for 2013 her (PDF, 32 sider).

Også i år har SOS Børnebyerne modtaget en stor arv. Dene gang på hele 21 millioner kroner. Læs mere i artiklen Dansk NGO får 21 mio. kr. i arv fra kvinde i Nordsjælland.

Læs mere om organisationens resultat i 2012 i artiklen SOS Børnebyerne: Fald i samlede indtægter, stigning i fadderskaber.