Stor dansk erhvervsinteresse for Afrika

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Over 200 danske virksomheder kommer for at høre om erhvervsmuligheder og -udfordringer i Afrika på Danidas erhvervskonference tirsdag (31.03.09) i Eigtveds Pakhus, der har titlen ”Afrika i Fokus”.

På konferencen vil udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) præsentere 5 aktuelle og konkrete initiativer fra Afrikakommissionen, som regeringen ønsker at iværksætte for at skabe økonomisk vækst og sikre job til Afrikas hastigt voksende gruppe af unge.

Ulla Tørnæs:

– Jeg er begejstret for den overvældende interesse hos danske virksomheder. Mange af de afrikanere, jeg har mødt, siger at bistand er godt, men business er bedre. De ønsker job, hjælp til iværksætteri og bedre adgang til finansiering. Dansk erhvervsliv har både værdifuld erfaring og viden, som vores afrikanske partnere efterspørger.

3 virksomheder, Grundfos, Hoier Ressources og Royal Danish Seafood, fortæller om deres samarbejde med afrikanske virksomheder. Med støtte og rådgivning fra Danidas erhvervsinstrumenter er de i færd med at etablere partnerskaber, som bidrager til den sociale og økonomiske udvikling i Afrika.

På konferencen kan man møde Danidas lokale erhvervsrådgivere fra Afrika, Asien og Latinamerika, samt repræsentanter fra Danidas erhvervsinstrumenter og høre nærmere om den støtte og rådgivning, Danida kan tilbyde.

Links:

Konference: http://www.um.dk/en/menu/DevelopmentPolicy/BusinessCooperation/PrivateSectorDevelopmentProgrammes/News/AfrikaIFokusKonferenceOgNetvaerksdag31Marts2009.htm

Afrikakommissionen: http://www.africacommission.um.dk/en

Erhvervsinstrumenter: http://www.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik/Erhvervssamarbejde/

Yderligere oplysninger hos Anne Marie Tyndeskov Voetmann, tlf. 33 92 02 48, mobil 22 90 77 00, e-mail [email protected] og for Afrikakommissionens vedk. hos Esben Harboe mobil 25 28 37 62 og e-mail [email protected]