Danmarks bidrag til den globale klimakamp bliver taget fra udviklingsbistanden, og igen bliver det de fattigste, der må betale regningen. Det møder kritik i Folkekirkens Nødhjælp.
Af Mattias Söderberg
klimamedarbejder i Folkekirkens Nødhjælp
Danmarks bidrag til at modvirke konsekvenserne for verdens fattige af klimaforandringerne er samlet i den såkaldte Klimapulje, som er en del af udviklingsbistanden. I år er puljen på 400 millioner kr. som går til mange gode formål, men ikke alle til at bistå verdens fattige.
Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær Henrik Stubkjær siger:
– Penge til klima skal ikke blandes sammen med udviklingsbistand. Den klimafinansiering, vi sender til u-lande, skal ses som en kompensation for det historiske ansvar, vi har for årtier af udslip i Danmark. Pengene skal derfor ikke tages fra udviklingsbistanden, der har til formål at bekæmpe fattigdom og skabe udvikling.
Penge går til vedvarende energi
Ved klimatopmødet i Mexico i slutningen af sidste år blev det besluttet, at verdens rige lande skal bidrage med 30 milliarder US dollar (150 mia. kr.) til u-landenes bestræbelser på at tilpasse sig klimaforandringerne i perioden fra 2010 til 2012. Den danske klimapulje er et bidrag til dette beløb.
Man aftalte også, at disse klimapenge skal bidrage både til at tilpasse de fattige nationer til klimaforandringerne og til reduktion af CO2-udslip, og at der skal være en balance mellem disse to områder.
Den danske klimapulje har svært ved at præsentere en balance, og meget tyder på, at størstedelen af puljen vil blive brugt på vedvarende energi og andre initiativer for at mindske udslip. Denne type af aktiviteter vil dog for en stor del gå til de rigere u-lande, hvor de store udslip finder sted.
Til det siger Henrik Stubkjær:
– Når udviklingsbistand bliver brugt til at mindske udslip i de rigere u-lande bliver det de fattigste lande, der skal betale. Det kan vi ikke være bekendt.
Udviklingsbistand til dem der allerede har
Folkekirkens Nødhjælps analyse af klimapuljen viser, at en stor del af puljens midler risikerer at gå til lande som Brasilien, Mexico, Jamaica og Grenada. Selv om det er nationer med store udfordringer, er det ikke dem, dansk udviklingsbistand plejer at gå til.
– Udviklingsbistanden bør bruges til at hjælpe dem, der har de største og fleste udfordringer med at skabe udvikling. Mange rigere lande kan tiltrække private investeringer og andre former for finansiel støtte, og hvis man sender penge derhen, skal det have til formål at hjælpe specielt sårbare grupper, anfører Henrik Stubkjær.
Udhuling af udviklingsbistanden
Klimapuljen er udmøntet for at give bedst mulig effekt i relation til de klimaudfordringer, der forhandles om i de internationale klimaforhandlinger. Regeringens udspil indeholder også flere meget gode og spændende initiativer. Men i Folkekirkens Nødhjælp er man kritisk:
– Selv om puljen har mange gode initiativer, er vi ikke tilfredse. Pengene bliver taget fra udviklingsbistanden, som har til formål at skabe udvikling i de fattigste lande. Dette er blot en del af den udhuling af den danske udviklingsbistand, som vi har set det seneste årti, gør Stubkjær gældende.
