Stor debataften om vor bistand til Afrika

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Her kort efter ministerskiftet og de første konturer af VKs plan for det fremtidige u-landsvirke inviterer U-landsfagligt Selskab til en brandaktuel debat om Danmarks bistand til Afrika under titlen “Efter Afrika-kommissionen – Nye veje i dansk bistand i det ny årti? Offentlig eller privat sektor? Land eller by?”

Det foregår tirsdag den 16. marts i Ingeniørhuset på Kalvebod Brygge på Københavns havnefront (se meget mere praktisk herom i u-landsnyts kalender under dato 16.03.10).

Afrika står overfor virkningerne af mindst 3 kriser, som forstærker hinanden: Finanskrisen (den økonomiske krise), som slog igennem i 2008; fødevare-krisen der er blevet ekstra skærpet siden 2007 og som har betydet voldsomt stigende priser på basale hverdagsvarer; og endelig klimakrisen, der kom speciel fokus på i 2009 og som vil ramme afrikanske lande hårdt.

Kan bistanden medvirke til at opbygge såvel modstandskraft over for disse krisers virkninger som kapacitet til at genopbygge og genoprette vitale funktioner? Det vil debatten søge at belyse.

Afrika-kommissionen

I det nyligt afsluttede arbejde fra regeringens Afrika-kommission anbefales det, at der fokuseres på initiativer til at afhjælpe den galop-perende ungdoms-arbejdsløshed, især i de afrikanske byer, indenfor specielt 5 områder:

* Øget afrikansk konkurrencedygtighed
* Finansiering af små og mellemstore virksomheder
* Støtte til unge afrikanske iværksættere
* Bedre adgang til vedvarende energikilder
* Styrkelse af videregående og faglige uddannelser, samt styrket forbindelse mellem forskning, uddannelse og den private sektor, ikke mindst i landbruget.

Offentlig eller privat sektor? Land eller by?

Hvor dansk bistand traditionelt har vægtet de sociale sektorer (uddannelse og sundhed) meget højt, er Afrika-kommissionen blevet kritiseret for at lægge for meget vægt på den private sektor.

Og dét eventuelt med en dagsorden, der omfatter større involvering af dansk erhvervsliv, med brug af kendte privat-sektor instrumenter, som hidtil ikke har produceret særlig mange jobs.

En anden væsentlig kritik er rejst omkring nedprioriteringen af dansk programstøtte til landbrugssektoren i flere lande.

Men er det ikke rigtigt at fokusere på byerne, når Afrika oplever den relativt største indvandring fra land til by af alle kontinenter?

Eller bør man satse på udviklingen af landbruget, der stadig beskæftiger størstedelen af befolkningerne i de fleste afrikanske lande og bidrager med gennemsnitligt 1/3 af landenes BNI? Og på at udvikle de landdistrikter, hvor fortsat langt de fleste fattigste befinder sig?

Aftenens debat vil fokusere på en diskussion af disse spørgsmål, hvor især svindsoten i landbrugsbistanden har været genstand for intens debat her på u-landsnyt de seneste måneder.

Holger Bernt Hansen, professor ved Institut for Afrikastudier og tidl. formand for U-landsstyrelsen, taler over “Der er brug for en ny udviklingsdagsorden”

Christian Sørensen, MA i udviklingsstudier, programkoordinator i ADRA Danmark, tidl. Danida-rådgiver og NGO-ansat i flere lande taler om “Småbønder kan skabe økonomiske mirakler”.

Jørgen Eskemose, lektor på Kunstakademiets Arkitektskole, med lang erfaring i byudvikling, bymiljø og slumforbedring i u-lande ser på “Byen som økonomisk og udviklingsmæssigt vækstcenter”.

Og Mette Knudsen, chef for Danidas Afrika-kontor, belyser emnet “Efter Afrika-kommissionen”.