Store navne i Hammershus for bæredygtigt Afrika

Forfatter billede

Den årligt tilbagevendende Hammershus Fairtrade-festival byder i år på et internationalt topnavn samt en masse store danske musiknavne, når overskuddet i år går til bæredygtige projekter i Afrika, fremgår det af festivalens nyhedsbrev onsdag.

Travis, TV-2, Helmig m.fl. giver koncert i den gode sags tjeneste, skriver Hammershus Faritrade i sit nyhedsbrev.

Musikprogrammet til årets Hammershus Fairtrade Concert er netop blevet offentliggjort. Det internationale topnavn Travis har solgt millioner af albums med kæmpehits som. ”Why Does It Always Rain On Me?”, “Sing” og “Side”, og i år har de som det eneste sted i landet valgt at optræde på Hammershus Fairtrade Concert.

Derudover optræder to af dansk musikhistories absolut største navne, TV-2 og Thomas Helmig, sammen med en vifte af stærke, yngre navne som Nabiha, Outlandish og Djämes Braun. Alle har de valgt at give deres musikalske bidrag til en meningsfuld sag.

Hvert år fordeles overskuddet fra koncerten til bæredygtige projekter i Afrika. Tanken bag denne fordeling er at støtte Fairtrade og anden form for hjælp-til-selvhjælp og dermed støtte initiativer, der kan sætte en langsigtet og bæredygtig udvikling i gang.

Også for børn

Koncertdagen byder på aktiviteter for hele familien. På børnescenen får vi fornemt besøg fra MGP stjernerne: Kristian, Cecilie, Hugo & Elliot. Desuden optræden med energibundtet Sellasi Dewornu der spiller djembe i den nye musikvideo “Medaase for kaffe”.

Heick og Brygmann er konferenciers

Dette års Hammershus Fairtrade Concert, som er det niende i rækken, afholdes den 19. juli 2013 med Annette Heick og Martin Brygmann i rollerne som konferenciers.

Heick og Brygmann har sammen skrevet nummeret Medaase for kaffe (tak for kaffe), som er en hyldest til Afrika som økonomisk og kulturel bidragyder.

Nummeret opføres på Hammershus Fairtrade Concert men kan også downloades fra iTunes. Indtægterne går ubeskåret til Hammershus Fairtrades arbejde.

Læs mere om Hammershus Fairtrade her: http://www.hammershusfairtrade.dk/koncerter/index.php?utm_source=emailcampaign7&utm_medium=phpList&utm_content=HTMLemail&utm_campaign=Nabiha%2C+Outlandish%2C+Travis%2C+TV-2-Helmig%2C+Dj%C3%A4mes+Braun+og+mange+flere#.UZ4s4ZxmNco

Se film om Hammershus Fairtrade her: https://www.youtube.com/watch?v=kOFJCgKtSCU&utm_source=emailcampaign7&utm_medium=phpList&utm_content=HTMLemail&utm_campaign=Nabiha%2C+Outlandish%2C+Travis%2C+TV-2-Helmig%2C+Dj%C3%A4mes+Braun+og+mange+flere

Se Heick og Brygman på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=2ZWHxx9bE3s