Store oversvømmelser i Burkina Fasos hovedstad

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Vi har modtaget:

Under en oversvømmelse i Burkina Fasos hovedstad, Ouagadougou, d. 1. september faldt 24.489 huse sammen, 2/3 af dem i yderkvarterer uden byggemodning/byplan og 1/3 i planlagte kvarterer.

Tallet af katastroferamte er 150.000, hvoraf 130.000 bor i 110 modtagelsescentre (mange af dem skoler). 20.000 har fundet husly hos familier eller venner.

Der er store skader på infrastrukturen, herunder en række veje og broer. Landets største hospital er hårdt ramt og har ligesom mange andre institutioner haft it- og andet udstyr under vand.

Der meldes også om oversvømmelse i Fespaco-filmfestivalens arkiv, som rummer et stort antal gamle film. Det var det voldsomste regnskyl i byen i 90 år. Antallet af tabte menneskeliv er begrænset til 5.

Mandag mødes myndighederne med FN-repræsentanter og donorer, herunder Danmark. Den burkinske ambassade i København har udsendt en appel om støtte.

Yderligere oplysninger hos
Thyge Christensen, Vestervej 2, 8382 Hinnerup.
Tlf. 86 91 21 04, mobil 29 86 40 46 og e-mail [email protected]
Hjemmeside: www.thygechristensen.dk – her kan man klikke videre for at se
grupperejser til Burkina Faso i januar-februar 2010.

Hvis man er på Facebook, så vær opmærksom på gruppen Burkina Faso – Skandinavien.